Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liggenhed i byplanen — de vil altid kun blive enkelte oin
end ogsaa sa’riig fremtrædende punkter inden for byen som
helhed — men derimod forst og fremmesi af resultaterne
af det private byggeris virksomhed for at tilfredsstille
efterspørgslen efter de af befolkningens gennemsnit onskede
boliger, maa man erkende, at den planmæssige
organisation og ledelse af denne masseproduktion er en opgave for
bybygningskunslen. hvis losning ikke tilsidst horer til de
etubedspligler. der nu lilfalder byens administration.
Den historiske bybygning viser, al
centralisationsprincip-pel har været gennemfort overalt, hvor en kraftig
enkeltvilje salte ind til fordel for anlægets kunstneriske helhed.
Den arkitektonisk ensartede udformning af blokfronten er
ikke cl ydre dekoratiousmiddel lil tilfredsstillelse af
repræsentative onsker, hvis konsekvente gennemførelse ubetinget
maa fore lil anvendelse af tvang, den fordres langt snarere
saavel af en æstetisk trang som af dc sociale forhold, naar
det drejer sig om den arkitektoniske udformning af
masse-boliger med typisk, stadig gentaget grundplan. Men paa
den anden side cr sammenfatningen af flere huse til cn
slorre enhed anvendt i den historiske bybygningskunst
som et bevidst middel i rum-udformningen. Thi med den
sluttede masse, en saadan sammenfatning frembringer,
lader gadens rum sig lettere beherske end med den brogede
mængde af smaa uanseelige enkeltheder. Her har den
ældre bvbygnitig. med hensyntagen lil sociale betingelser,
anlagt synspunkter, som nu. under principielt beslægtede
forudsætninger, fortjener opmærksomhed.
Det er dette skrifts opgave, at henvise til den betydning
dette princips anvendelse kan have for nutidens
bybygningskunst, at anbefale dets gennemførelse og at begrunde
denne fordring nærmere. Middelalderens borgerbyer og
re-naissanccns og barokkens for deres anlægs ensartethed saa
berømte fyrstebyer, viser, hvilken indflydelse et kulturelt
magtcentrum kan ave i byhygningen. og de beviser sam-
tidig. med stcn-mindesmærkers indtrængende sprog, at cn
saadan enkeltviljes tilstedeværelse er nodrendig, hvis
overhovedet hele hvanlægel skal kunne ansees for en opgave
for kunstnerisk udformning. Men nutiden mangler heller
ikke cl saadant med vidtrækkende og afgørende beføjelse
udstyret niagtcenlrum: llvraadene (kommunalbestyrelse)
har aflost borgerskabet og fyrslc-s-ælden i deres
encher-skende stilling, og der kan ikke være nogen tvivl om, at
dc sidder inde med de videste muligheder for al kunne
ovc cn energisk indflydelse paa bybilledets arkitektoniske
udformning. 1 kommun.ilvæsenet maa den slorslaacdc og
maalbevidste enkeltvilje nu komme til udfoldelse som ene
er i stand lil at gøre byen som helhed til et kunstværk,
til el udtryk for cn ensartet viljesytring.
Den planmæssighed*), med hvilken vore
storstadsudvidelser foretages efter ensartede udstykningsplaner med
hensyntagen til sociale synspunkter, maa ogsaa komme til
udtryk i gadevæggens (facadens) udformning. I sledet for
den uindskrænkede indis’idualisme, som nutildags gade op
og gade ned giver sig lil kende i vore beboelseskvarteres
facader, maa der sæltes ct ensartet system, der i ikke
ringere grad end udstykningen og plantegningen maa være
baaret aT kunstneriske synspunkter. Ikke del enkelte hus,
men gruppen af enkelthuse, blokfronten (karré facaden),
maa udformes til en arkitektonisk enhed i gadebilledet,
saa meget mere som forstorreisen af den optiske
maale-stok. saavel i flade som i rum, i den moderne bybvgning
mere og mere lader enkelthuset gaa op i blokfrontens
cn-hcdselemenl. Naar del. ved hjælp al en levende udviklet
storliniet fællesfolelsc, lykkes, at indordne enkeltes
subjektivistiske særonskcr under cn fælles ide. vil den moderne
storsladsgadc igen faa cl slags ansigt, vil byhygningen som
helhed igen knnnc betragtes som rumkunst.
*1 !>et tfrnrrkei, il tilrc er oa TrikUmi. 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
