Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOTER
GUSTAF WOLMAR. UDSTILLING I KUNSTFORENINGEN
OLMAR bygger oprindelig paa det samme Grundlag som »Fynboerne«: det jævne genreagtige Syn paa Natur
or Mennesker. Men han gaar et Skridt videre og dyrker i linjere Grad den lyrisk smukke Farve, dette har
han tilfælles med Weie. de lo betegner vel del sidste Trin. som den Del af den realistiske Retning, der fik sin
Kultur- og Maleuddannelse hos Xahrtmann, kan naa.
Som Porlnetmalcr har Wolmnr en naturlig og sikker Sans fot Karakteren, uden sociale Anfægtelser af nogen Art.
i sine bedste Arbejder en Enkelhed og Helhed i behandlingen, saaledes i Portnettet af Byretsdommer Thorup. Det
lille genreagtigc Portræt af den siddende Gartner (No. S2) er saa godt el Billede, som det i sin Art kan være.
Udstillingen viser et stort Antal Landskabs- og Blomsterbilleder, blandt Landskaberne er altfor mange svage
Arbejder medtagne, mellem Blomsterbillederne linder man hans allerbedste Ting. Da Wolmar ikke har nogen klar
Losning af Rumprohlemct, hvad Zahrtmann’s Skole kan have sin Andel i. er han bedst i de Billeder, hvor Planternes
Blade og Blomster præsenterer sig saa temmelig i et og samme Plan, parallelt med Billcdlladen. Exenipler herpaa
er Numrene 41, 42 og IS. — uden mindste dekorativt Arrangement er der i disse og flere lignende Billeder givet
en fast hillnlmæssig Virkning og smukke Linje- og Farvekompositioner, Rilieder, som hviler skonne og afsluttede i
sig selv, og som man husker. I).
FORORDET TIL PROLEGOMENA. Naar Klingen her bringer Forordel lil Kants Prolegomena fi Oversættelse
af Louis von Kohl. Pios Roghandel. Kobenhavn MC.MXIi skuldt delte ikke behove nogen Kommentar. Men da det
nu er vor Hensigt, at ingen Læser skal springe dette brudstykke over. fordi del syner kedeligt, saa henleder vi
Opmærksomheden saavel paa Sprogets Skimhed og Klarhed, som paa del historiske Moment: Forfatterens Forhold til sin
Samtid, og paa det |>ersonlige. som skinner igennem dette Forord, der i Fulgc sit Tema kunde tænkes hævet over og
abstraheret fra sligt. Endelig kunde en og anden more sig med Analogier, som. skimt ikke strengt lovlige, dog kunde
berige og give Sandhederne aktuel Adresse. Sæl i Begyndelsen Arkitektur i Stedet for Metafysik eller senere, hvor der
lales om Metafysik som Videnskab, sæt da .Estelik i Stedet, saa staar iler manske nogel om Wanscher — eller
Stykket om »At lægge Planer er ofte nok en y|ipig og pralerisk Aandshcskænigelse . . .< — der er Slag i Ansigtet til en
selv og til andre i dette korte Forord. Stykket om den sunde Fornuft synes rettet imod Justitsministeriets Konsulent
i Arkitektur, K. Varming, som siges al vær« i Residdelse af cl færdigt Bevis, blot ved Hjælp af den sunde Fornuft,
for at del staar godt til mnl Arkitekturen. Det var ogsaa Varming. som til sin Vrede opdagede, at der fandtes
saavel Begreber som Ord. han ikke kemllc og som han maalte eflersiige i Salomonsens Leksikon. Vi anbefaler
Salo-monsen overfor Fremmedordene i Kants Prolegomena, saa meget mere. som det at kunne Fremmedord i Øjeblikket
er cn sikker Vej til al anses for lærd.
Theuers Bog om Peripteraltcmplrt. som var nævnt i litteraturfortegnelsen i sidste hæfte, er interessant set i
sammenhæng med den proportionerings- og systematiseringsbevægelse, som florerer herhjemme saavel i malerkunst
som i arkitektur og hvis »resultater« med hensyn til ilctlc sidslc fag endog har fundet optagelse i bladet med det
anmassende navn — Architekten. Vi bringer her den indledende motivering:
De forsøg, der hidtil er gjort paa at eflcrvise lovmæssigheden i den græske bygningskunst, ved opdagelsen af
særlige skjulte skemaer eller linjesystemer, maa betegnes som ikke særlig vellykkede ‘Disse systemer har frem for alt
den fejl, at man. skont de nok er konstrueret ud fra eukelle bestaaende bygværker og kan passe til disse somCklæder
til kroppen, aldrig omvendt ud fra dem. vil kunne frembringe en bygning.
Men netop deri ser jeg en hovedfordring for den slags arbejder.
Skal de have nogen vænli. man dc skabe mulighed for den genetiske udformning af bygværket i plan og
op-stalt som en sammenhængende helhed De maa ligeledes fremstille de enkelte grundlags (skemaers) udvikling fra deres
begyndelse lil deres fulde udvikling og ogsaa deres forfald kronologisk, dc maa lage hensyn til biomstændigheder
afhængige af tid og sled. og endelig maa de være i overensslemmelse med den lids folen og taraken, af hvilken de er
Del er de almindelige synspunkter, jeg har ladet mig lede af ved mine undersøgelser.
Betydelig interesse knytter sig ogsaa lil det. der heraf kan udledes om hensigten med opmaaling og derigennem
om, hvordan opmaaling skal drives. Det er fi>r paavist. at opmaaling uden begrundelse og nnderstigclsc af del
op-inaaltc overhovedet ikke er noget undervisningsmiddel, og dog er det denne form, man forsoger at faa indfnrl paa
Akademiet. Men en saadan begrundelse af det maalle kræver jo ogsaa i huj grad strengt arbejde og selvfornægtelse,
man vælger da den langt lettere udvej blot al aflevere sine egne fornemmelser og genspejle sin egen person i kunst
værket.
Medlemmer af den Bnlchevikkommission. det er overdraget al udarbejde en Fortegnelse over den myrdede Czars
Ejendele, bar i Vinterpaladset. Peter- Pauls-Kæslningen og Czarskoic-Selo fundet i tusindvis af Kasser adresserede lil
Katharina d. 2. idød Kasserne er afsendt fra Rom og aldrig blevet aahnede. De viser »ig at indeholde mange
udsprunget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
