Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDHOLD
Omslagslitograli nf Vilhelm l.undstram. En Malers Optegnelser. Af Henri-Malisst. (La Grande
Den fri Udstilling. Af J. Revue I9<)8). Oversat af Sonja Jeppesen.
Selvportræt. Fot. efter Henri-Matisse. Litografi af Sirnd Johansen.
Th. Philipsen. Af Ernst Goldsdmiidl. Fot. efter Henri-Matissc.
Litografi af Karl Larsen. Litografi af Stxntl Johansen.
Leon Battisla Alberti og Grundlæggelsen af den kritiske Atlantis. Digt af Emil Htnnelurke.
Æstetik. Af Otlo Gelsted Noter. Tilsendte Boger.
Indskrift. Digt af Kai Friis-Maller. Træsnit paa Omslaget af Helge Jensen.
DEN FRI UDSTILLING*
UDSTILLINGEN gnr overvejende et mismodigt Indtryk, Billederne virker ensformigt og udtrykslost, og htor der
findes en virkelig Intention, er den altfor ofte havnet i Formalisme eller blevet stikkende i Kaos.
Det siges, at de ældre Malere beundrer Rembrnndl og Rafael. Men man ser overmaade lidt til Bestræbelser
for at opnaa ile Egenskaber, der prydede disse to hedengangnes Billeder. Mtin spørger sig ofte, hvad del egentlig er,
disse ældre Mnlere linder saa beundringsværdigt hos Rembrandt. For del kan da ikke vsere hans Rigdom og Præcision
i Farven — eller Rafacls klare og harmoniske Billedopbygning? For da munlte man vel finde omend svage Spor
deraf i deres egne Billeder! Det kunde se ud, som om de mente, at de ved at gore alle deres Farver tilpas grumsede,
vilde opnaa at faa dem til al staa sammen, men selv om Fejlene i Fnrven — der, hvor man i det hele taget kan tale
om Farve — bliver mindre iajnefnldendc. findes de der dog, og del hele virker omtrentlig og utilfredsstillende.
Billed-opbygningen er den tilfældige fotografiske. Overfindigt at nævne Navne, de er Brødre i Synden allesammen.
Vi mna i Willumfens Billeder som allid før beundre hans hensynslose Kraft til at slaa sin Opfattelse af
Tingene fast. Man forbløffes over den dristige og karakterfulde Maade, hvorpaa Dobhelportrættet af Marstrand og
Philip-sen er tegnet, men Farven er brutal som ogsaa i de fleste af hans andre Billeder paa Udstillingen. Til Trods for at
den gule Farve i Nadverbilledet er drevel op til* en Hejde, der blender Ojet, virker Billedel fattigt i Farven. Man kan
ikke værge sig tuod det Indtryk, at Willumscn har skruet sig ud over den Patos, hvori ban ellen bevæger sig, og er
kommet i betænkelig Nærhed af det uartikulerede Brnl.
Af de unge er det utvivlsomt Kurl Larsen, der ejer den sikreste medfødte Malerbegavelse. Hos ham mærker ri
den umiddelbare og inderlige Følelse for Farven. Overfor hans smaa Stilleben har man en Fornemmelse ligesom af
noget organisk levende, løftet over i et højere Plan — den Fornemmelse af noget usigeligt, noget vi ikke har skabt
Begreb for, og som alene Billedkunsten kan give Udtryk. Del er med Sorg. vi alligevel konstaterer. at Karl Larsen,
naar man betragter bans Billeder under ét, maa siges at l>efinde sig i en Slojheds|>enode. Vi savner den Koncenlration
og Anspændelse, som laa bagved hans gnmle Billede »Trappegangen«. Han har i de større Billeder manglet den Energi,
der var nødvendig til at fastholde bans Hensigt, de er i billedmæssig Henseende Ilvdt ud og i deres Elegance bleve«
tomme og fade i Farven.
Hos Ernst /tuthen moder vi en ren Vilje og en smuk Opfattelse af Billedmotiverne, men til Trods for de
kraftige og festlige Fars-er savnes den paalidelige Rigdom i Farven, der gør, at den bliver noget mere end bare smuk Farve.
Samler man Indtrykket af hans Billeder fra ifjor og iaur, er det Onske man vil nære for den talentfulde og sympatiske
Kunstner, at han maa opnaa stærkere at arbejde Form og Farve sammen tig paa den Maade opnaa et slurre indre
Liv i Billedet
Man indrømmer gerne Knrsten luersent forbløffende Dygtighed i Farve og Farvebehandling; men det bliver for
meget ved et besnærende Ovcrfiadebedrag. Det er mange Gange, som var det kun et smukt Stof, man saa. Man s-ilde
ønske at se den slore Form kraftigere akcentueret. saa vilde alle disse Raffinements i Detaillerne og den dygtige
Behandling af Enkeltformål! komme liedre lil deres Ret.
Andreas Friis’ Hønsebillede er smukt opfattet, og der er en Finhed og Holdning over det, som vilde gøre sig
stærkere gældende, hvis del var baaret oppe af en storre Udfoldelse af Temperament.
Hos Pod Jerndorff har man et Eksempel pnn, at en Mand ikke bliver bedre ved at krybe i en moderne Form.
Hvad Kubisterne mente med deres Forenkling var bl. a. at opnaa en kraftigere og mere konsekvent Bitledopbvgning.
Men det er saa langtfra, at JerndorfT har opnaaet dette i sine kubistisk paavirkede Billeder, at man tværtimod bar en
Fornemmelse af cl Stillads, der braser sammen. Noget lignende gør sig gældende i hant naturalistiske Landskaber:
det er ligesom den ene Form slaar ned, hvad han forsøger at bygge op med den anden.
Mere fuldkommen dud Formalisme end Harald Hansens skal man lede længe efter. Vi er ikke engang tilbojelige
til at yde ham Anerkendelse for Dygtighed. For deri rutinemæssige Dygtighed han repræsenterer, kan man linde i lige
saa bøj Grad hos enhver nogenlunde habil Plakattcgner i Udlundet. Det bar ikke Spor med Malerkunst at gore. J.
Klingen udkommer med et Hefle hver Maaned og kosler 30 Kr. om Aaret. Enkelle Hefter 5 Kr. Udgiver: Axel
Salto. Redaktion: Emil Bønnelycke, S. Danneskjold-Samsee, Otto Gelsted, Poul Henningsen, Axel Salto og Poul
Uttenreilter. Alle skriftligt Henvendelser til liedakt. sendes til Otto Gelsted. Nyt Nord. Forlag, Sarregadt 7. Expedition:
Poul Henningsen, Udbygndc 1. Tlf. Nora 3232. hvortil alle Henvendelser angaaende Forsendelser af Bladet,
Abonnement o. s. v. bedes rettet Trykning og Litografi udfores i Cuto’s lit. Etabi. Raderingerne bos Max Kleinsorg.
Kjøbenhaim d. 15. Maj 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
