Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THEODOR PHILIPSEN
F. 1840—D. 1920.
THEODOR PHILIPSEN var en gammel Maler. næsten
blind, og nu er han iln<l. Delle Blad er helliget all
hvad der er ungt og seende, all hvad der lever. Alligevel
har Klingen hedt om nogle Ord ved den gamle, blinde
Malers Grav. Og meil Retle• Thi da Theodor Philipsen
var ung og kunde se. da var han gammel, men alt som
Aarene gik. blev han nng og seende. Ingen anden i dansk
Kunst har haft en saadan Udviklingsgang. Overfor hans
Ungdomsarbejder fra Trcseme er det vanskeligt at spaa,
al han skulde blive den Farvernes og Lysets Ittidbringer,
som han blev.
I>a Philipsen som It.Vaarig rejsle ud, til Studierne i
Paris, havde han allerede for sig et Publikum, der paa
den anrlige Cliarlottenborg l’dslilling fandt Næring for sin
Trang til Kunstnydelse, og bag sig en ret righoldig
Produktion, der i ingen Henseende skilte sig ud fra den, der
havde hjemme paa dette, den danske Kunsts officielle
Arnested. Selv stnrre Arbejder, paa hvilke hnn satte nlle
Kræfter ind, som hans lljcmfenden fra Markedet. ved
hvilket han i 1 HT 1 konkurrerede til den Neuhausenske
Præmie, eller finte iler rides til Svømning, med hvilkel han i
1ST4 vandt ilen. er ringe som Malerkunst, tamme,
genremæssige. Gennemgaaende er hans Arbejder fra den
forsle Periode, med fna Undtagelser, ubetydelige, ofle
udygtigt. ja dilellautisk malte: det vnr umuligt at forudse, at
deres Skaber skulde blive en af Danmarks ypperste
Kunstnere. Midt i Halvfjerdserne kom Philipsen saa til Paris.
Treserne og Halvfjerdserne havde set den store franske
Kunst fra Trediverne gaa i Graven. En Tue Ixrtegnede
Delacroix’ <»g Rousseau’s timelige Rester. Millel. Courbet
og Corot fulgte snarl efter. Og (som ved anden f.ejlighed
paavist af disse Linjers Forfatter) stod danske Kunstnere,
der i Halvfjerdserne kom til Paris, fremmede overfor Arv.
tagerne efter de Store, overfor det Nye. som dengang
gryede i Frankrigs Kunst. Da KrOyer kom lil Paris, sogie
han til Bonnal. Og da Philipsen i Halvfjerdserne vendte
hjem fra Paris, kendtes det paa hans Arbejde, at han xar
gaael i Lære hos de Dode fremfor hos de Levende, der
stod midt i Dagens Strid. Særlig Kousseau og Trovon
havde været hans Læremestre.
Og dog skulde Theodor Philipsen blive den forste
danske Maler, der kom til at se paa det Nye som nogrt andel
og mere end >en fremmed Kulturs sære Blomster«. Det
er hans uvisnelige Fortjeneste, at han som Maler opdagede
al >del Nye« var en til alle Tider gyldig Udtryksform
Men det spores forsi langt senere i hans Billeder. Han
tog Tillnb gennem Aariuger og hans maleriske Opfattelse
udvikledes langsomt, især efter hans Opdagelse af
Salt-holmen: forst heuimod Slutningen af Firserne havde han
gjort Springel.
Han havde næppe dermed, som Weilbach engang
belærte sin Samtid om, paavirket af den hele urolige
Bevægelse i Kumten, sviglet sit Talents retle Grundvold.
Tværtimod, del nye Fnrvesvn og den nye Teknik voksede
sammen med hans Naturopfattelse. Ved dem i Forening
skaber han sine ypperlige Billeder fra Dyrehaven, fra
Sallholmen. sine dejlige Billeder fra Kaslrupvejen, eller fra
fremmede Steder. — han soger Lyset og Farven,
sonderdeler den. hvor det er fomodent for at fange Luftens og
Tonernes Perspektiv, fornemmer intenst og virker ved
kolige og varme Nuancer 1 Koloriten. der giver denne
dens egentlige Liv. Og med sine seneste Arbejder nær
mer han sig den nye Tid: Cézannes Ord. at der ikke
findes Form eller Mo«lellering, men kun Kontraster, at
Formen har siu stente Fylde, hvor Farven har sin stor
sle Kigdom. Malivse* tsprit du inouptmtnl kan illustreres
ved Kksempler blandt Philipsens Senværker. Storl i
Altslaget og med stærk og levende Silhuetvirkning, gentog
Philipsen i sin Alderdom sin Ungdoms kære Motiver.
Hans seneste Billeder kunde stundom virke som en
visionær Fortxttetse af et helt langt Livs Iagttagelser. Summen
af et Livs Erfaring. De forlallc lidt om hans svigtende
Syn, men de fortalte mere om en Ungdomskærlighed, der
aldtig kunde do. £„u( Gotdsdimidl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
