Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEON BATTISTA ALBERT! OG GRUNDLÆGGELSEN
AF DEN KRITISKE ÆSTETIK
MAN kan skelne mellem lo Grupper af Arkitekter
dem. tler suger al løse tieres Opgave væsentlig under
Smags- og Nyttehensyn — og tlem. der opfatter
Arkitekturen som en selvstændig kunstnerisk Disciplin, der forst
og fremmest maa forme sig som et melodisk Arbejde med
renl kunstneriske Værdier. Del er Striden mellem disse to
Grupper, der har givel l.eon Battista Alberlis Navn dels
overordentlige Aktualitet. Han er tlog mere njevnt end
lxst. Hans æstetiske Grundanskuelser er nedlagt i en
vidtløftig Kække af Skrifter og skjuler sig paa forskellige
Steder mellem tekniske og haandværksmæssige Betragtninger.
Ku systematisk Fremstilling har han ikke givet. Del maa
da hilses med Glæde, at tlen tyske Arkitekt W. Flemming
i sit Skrift: Dir lleyrundung der moder/tru .Kslhelik und
Knnstwissenxchafl durrh l*on Hntlista Al/xrli (Teubner.
Lp/. llllfil har samlet tle mange spredte Knkeltheder til
ri klart, systematisk sammenhængende og grundigt
dokumenteret Billede af Albertis æstetiske og kunstteoretiike
Anskuelser.
Alberti gaar ud fra sin Samtids Kunst, en Brunelleschis,
Donatellos, l.orenzo Ghiberlis og Lucca della Robbias
Værker, og sporger: hvad er det. der gor disse
Kunstværker til Kunstværker, hvad er tlet specielle ved dem. tler
gor. at vi bringer dem ind under en særlig Kategori: tlcn
æstetiske? Alberti forslaar. at for vi kan opstille
Enkelt-regler, mau vi have et Fundament al bygge paa: vi maa
vide. hvad del er for cl Princip, der giver tie enkelte
Regler deres Gyldighed. Derfor sporger han om, »hvori over
hovedet al Skunhrd bestaar . . . eller snarere, hvoraf
enhver Arl af Skønhed og Udsmykning udspringer.«
Vitru-vinnernc spurgte blot 0111, hvilke Knkeltheder der var
sknnnc og forudsatte, ni man vidsle. hvad det Sknnne var
3: forudsatte i Virkeligheden hele .Esletiken. Alberti vil
grundlægge en selvstændig .Kstetik, idel lian stiller
Sporgs-maalrt om selve Skønhedens Væsen.
Kraftigt vender han sig straks mod Vilruvianernes
Overvurdering aT den dekorative Udsmykning el
Arkiteklur-va-rk er ikke en Xvtlchygning. der »forskønnes« ved
Paa-klistring af Ornamenter. Del paaklistrede Ornament er
kun en Slags Pudder eller Sminke: dog gives der ogsua en
l>ercltigel dekorativ Udsmykning, der »er som en Glans,
tier understreger og maaske fuldstændiggør det Skønne.
Herof« tilføjer han - »slutter jeg. ut Skønhed ligesom
lever i hele tiel skønne Legeme og gennemtra-nger del
helt, mens Udsmykning inere er et Slags opdigtet Skin og
en udvendig Tilgift.«
Hvorledes stiller nu Alberti sig til tiet afgørende
Grund-spørgsmaal: gives der nlmengyldige æstetiske Dumme, der
kan gore Krav paa samme Gyldighed som de logiske, eller
er al Kritik kun el Skænderi, hvor begge Parler har Ret
og Uret? Er ikke Mennesket alle Tings Maal? Er allsaa
ikke enhver æstetisk Dom en ren Smagsdom, der veksler
efter Tid. Sled og Person, og er der til syvende og sidst
nogen Forskel paa Kuustneren og Kokken eller Kunstneren
og Skrædtlrren?
Alberti ss-arer nietl el Eksempel: »Den ene holder hos
Pigerne af en yndig Slankbeil; en anden som den
Ko-medieperson vi nævnte før foretrækker cn Pige, der er
Irindere og kraltigere eml tie andre. Du selv holder
maa-ske mest af en Figur, der hverken er sygelig sari eller
saa robust som en Nævefæglers. . . Men vil du virkelig,
fordi du ynder del ene eller tiel andel, paastaa, at de
andre ikke har en ædel tig skøn Skikkelse’1 Sikkert ikke! —
— Al dtt fadder en Dom om Skønhed,« fortsætter
Alberti. »del skyldes ikke en Formodning (tipiniu) men en
vis intlre medfudt Fornuft (veruin animis innata i|uaedain
raliol < Polemisk tilføjer han: »Mange er ikke enige med
mig heri og siger, al vor Mening om Skønhed og om
Bygningskunst nødvendigvis er vag og holdningslos: det
afhænger af den enkeltes Smag, hvilken Form han vil give
Bygnmgsværkel. og her gælder ingen kunstneriske
Forskrifter. Dettr er Uvidenhedens sædvanlige Fejl: al
paa-staa. at hvad den ikke selv kentler til, eksisterer ikke.«
Alberti afviser allsaa den individuelle »Smag« som
æstetisk Kriterium. Er det den individuelle Smag, der sidder
lil Doms over Kunslen, saa gives der overhovedet ikke
Kunsl. men kun en I.eg. der morer tlen ene og ikke den
anden. Men ogsaa den, iler forfægter Smagen, tror at
besidde den »gode«, x den riglige Smag. Vi staar her
overfor et Faktum, der er fundamentalt og derfor unddrager
sig videre Undersøgelse: et Faktum, der ikke er et
tilfældigt Resultat af en individuel Særudvikling, men grunder
sig i selve Menneskets Organisation som Artsvæsen.
Kunstværket er ikke en Efterligning af Naturen, men
selv »som et levende Væsen« (Esse veluti aniinal
aedifici-uml) Man skal altsaa ikke skabe efter Naturen, men jom
Naturen. Ligesum Naturen er lovbaleml maa Kunstværket
bære sin egen l.ov i sig. »Derfor er del nødvendigt, al
Leddenes Sammensætning er velovervejet og gennemføres
fuldstændigt, saa de synes at være udsprunget af en
Nødvendighed og Formaalstjenlighed paa en saadan Maade, al
del ikke saa meget kommer an paa, om de og de Dele
overhovedet forekommer, som paa, al de i den Kækkcfulge
. . . hvori de netop ligger, er anbragt saa fordelagtigt som
muligt.« Det kummer altsaa un paa en Orden, hvis indre
Sammenhæng er saa stærk, al inlet kan ændres. Som en
moderne Filosof, Emanuel Lasker, har udiryk I det: Den
Kunstner, der endnu vakler mellem lo lige gode Løsninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
