Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen er det egentlige’ eller .Tegr ikke Linier. men Ting* er uklar*
Forratillinger ora Plada or Form, og diaar to Jleireber fole* og«**
inatinktirt ii.den for Skulpturen Kodin: Til de unsr Kunatnere.
Kliu-Ren II. li ligeaoro i Maleriet Rilledeta Midtpunkt eller »Diagonalerne!
Skiering*, »om Malerne taler otn. er det rijrtiirate Punkt (ar f Kka
Klingen III, 2 Krhn* Billede den pinlige Virkning red. at
Midtpunktet nmmer lire i en krøllet Gjlp pu «l F»r Flonelatmkaen
Ilrad Begrebet Be>«-gel»* angaar til Fortrængning af
Sjrnraetri-tanken, tkal jeg nrtr.r Kkirmplet ned (laden med de ena
fritliggende Hute med akirrtiiddeiide Indgangadore i Facaden I>et er
harnnniak, at diaa* l>nre helder Beraegelten. det er ditharnsoniik, at
de ikiften« fjærner og tip-nner »ig Srnrarlriakaer
Hrad endelig I/øaningen Fig. H iSorekammerel) angaar, tkal jeg
I »ege paa den aabetibare Pladattkonomi en taadan Uuiiog udriver
hrilket rr en ho; iratetiak Nrdelie Hrad iFeuljeme Fig. ft angaar,
er del en indlysende Beli»2f li.-l-’d. at Skalxdor og Skabaaidc. naar
iMroo aahr.ea, ligger i iinne Plan og adakillea re-l den Detalje, ton
alle Steder adtkiller to Flader t tamme Plan.
Vi har nu dannet os el Redskab til Aniilvse og til
Frembringelse. Med Muligheden for en Analyse folger ogsaa
Muligheden al en Dom over de Foreteelser, vi analyserer, men
det maa Maa os klait. at Dommen er i samme tirad
upaa-lidelig, som Hedskabet er ilfærdigt.
Ogsaa ile moderne Arkitekter, til hvis Værker vi Gang
paa Gnng har refereret for ni klargnre vort Standpunkt ved
Kksempler og danne et sluttet Billede nf Samtiden ud fra
et bestemt Synspunkt ogsaa de kender Begrebet Analyse,
men øjensynlig kun af Navn. De drager Skellet mellem godt
og ondt saaledes. al del, der ikke umiddelbart gor Indtryk
af at kunne analyseres, er ikke Arkitektur, medens det, der
synes at kunne analyseres, er Arkitektur og god Arkitektur.
Men de udfurer ikke Analysen, de danner sig end ikke
Hed-skaber dertil! Kksempel: Mellem det heterogene og den
romantiske Arkitektur er der ingen Væsensforskel. det
karakteristiske cr, at de unddr.iger sig Analysen, det
aregelmæs-sige< Hus derimod, »den simple Inddeling«, »de gode
l>ro-portioner«. fa-lles for alt delte er kun. nt del syties al give
Muligheden for Analyse, følgelig udnævnes del alt sammen
lil god Arkitektur, idet man glemmer, at Dommen er
værdilos, thi hvad der kan analyseres og hvad ikke. ved man
ikke. nnar man ikke kan analysere.
At man ikke har dannet sig Redskaber fremgnar klart
deraf, at Definitioner paa Snjlen og Pillen hverken frem
slnnr i Kritikernes Arbejder eller i Arkitekturundervisningen
— ja innn kan virkelig, hvor utroligt det lyder, belære
Arkitektstanden 0111 disse elementære Ting. Naar Kritikerne
griber lil aritmetiske Beregninger og skiftende Fortegn for
ni klare det Bentsenske Hjorne, saa viser det, hvor aldeles
uforberedt man var pan detle simple Problem
Del afgorende for disse Befragtninger har været
Opstillingen af Definitionerne, thi del afgorende for enhver
Undersøgelse er, al man har dannet sig almindelige
Definitioner. hvis Rækkevidde forer udover den enkelte
foreliggende Opgave, og saaledes ikke er henvist til, hver Gang
mnn træffer et vanskeligt Problem ved et Hop over i
Videnskabens Gloser nt plumre Sagen, naar man netop skulde
forklare den. Vi tur altsaa med nogen Hel kalde vort
Arbejde positivt.
Vi mna renoncere paa Tilslutning fra de Arkitekter, som
cr beskæftigede med nt stramme Profilerne og spænde Vo
lutterne, de vil fole sig Imjt hævede over de simple
Problemer, her er stillet under Dehnt. Vi skal overfor dem
blot understrege, nt delte er den rigtige Knde og Volutternc
og Profilerne den forkerte. Vi kan heller ikke venle
Tilslutning fra de Arkitekter, som gennem lang Opovning og
Resignation har samlet alle deres gode Egenskaber >i Øjet«.
De vil selv 0111 der ikke skal sau meget Hosede lil —
simpelt hen savne <let Organ, som skulde faa dem til al
forstaa os — og Flertallet af Arkitekterne vil afvise denne
Undersøgelse som meningsløs og upaakrævet, fordi
Arkitek-turprohlemet overhovedet ikke er gaael op for dem
Men til nlle dem, som sværmer for og om adet
metodiske t (eller endnu værre »Metodiken«) og som i det
konsekvente ser noget agodt og moderne« — som allid glæder
sig, nnar noget cr agrunemført«, til dem er disse
Betragtninger rettet, og de vil sanskeligt kunne springe dem over.
Metode er nu engang Metode, og vil man ind til den
videnskabelige Arkitekturlære, saa maa man bellille sig paa
al tænke klart og arbejde vidensknl>eligl — hvis ikke. saa
maa man lic om Metode. Videnskabelighed. Logik og
Konsekvens og klare sig med Dogmatik. .V.H.I .... Postulater
og tom Snak. I’oul lieiminyun.
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
