Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYHAVNS-ODYSSÉ
T_TOTELLET »Dagmar Hansen« og Caféen »Mozambique«
A stod fjæmt i Horizonten om min Barndoms Odyssé
og funklede med Skiltene og dunkede Musik
og skreg i Somandsdiilc til om Natten Klokken tre.
Min Odyssé var kravlende. Mit Middelhav var graat.
Charybdis var en Kælderhals, som maabed sort og trang.
Nausikaa var en Gadetos. Men Himlen klang i blaat
omkring Hotellet ‘Øresund«, hvor smaa Siréner sang.
Jeg krob ad Fortovsflisernc som langs Phaiakers Strand,
jeg sejled i hver Rendesten og landed i hver Gaard
og blev skældt ud af Æolos. den høje. vrede Mand
som hused alle vilde Storme i sit Skæg og Haar.
Jeg stævned ud paa Langfart, ud i Solskin og i Regn,
og spejded imod Rudeglans. mod Glasskaars-Diadem.
og forsked efter Mening i de sære Skiltes Tegn
og udstod mangen blodig Dyst med Drengen, Polyfem.
Nu onsker jeg vemodigt som en Gaardenes Tenor
at sejle som et Barn igen i Lykkens Rendesten
og spejde efter Drommenes famose Koh-i-noor
i Ruderne, som blinker Sol i Mozambique-Caféen.
Nu drommer jeg vemodigt om den vrede Æolos.
som raste i en Hvirvelvind af Skæg og raat Geni,
som i sit lille Knaldhotel fik snydt det polske Ros.
men senere saa skammeligt fik Straf for Rufferi.
Nu tænker jeg vemodigt paa Hotellet »Øresund«,
paa 0 og R og E og S og U Og N og D.
paa hver en sælsom Hieroglyf, hvor Tanken lob sig rund.
naar jeg var ved at stave uden Gnist af Abc.
Nu grubler jeg vemodigt over Ø’et, som for mig
faldt som en lukket Gaade i mit altfor aabne Sind;
thi Ø’et ligned med sin Cirkel og sin skæve Streg
en Æbleskive gennemboret af en Strikkepind.
Nu tænker jeg vemodigt paa de mange Tæv. jeg fik.
naar jeg i barnlig Ydmyghed rak Tunge ad en Knægt,
og denne Knægt fik Hjælp af Polyfem fra »Mozambique«
og andre frække, fregnede af de Kyklopers Slægt.
Desværre var jeg ikke en Odysseus’ drevne Son,
men værged mig med slatten Haand mod de Kyklopers Hær
og hented mig en Skramme, saa mit Blod stod som en Ron
med Draaber som en Klase af de tunge, rode Bær.
Min Visdom, som var barneblaa og tindrende naiv,
blev hærdet gennem Tævene og stejl trods alle Klin
og slynger nu en blodig Ron med Bær af blodigt Liv
mod Himlen og mod Kunsten trods min Bamedrems Ruin.
Tom Kristensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
