Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimi to Gange itræk yderst sjælfuldt under de
Medspillendes Grund.
I visse Henseender er Italienerne talentfulde: som
Tiggere og som Slovlepudsere. Fodlnj synes i det hele taget at
være Sydboens Forkærlighed. De sjældneste Faconer og
Farver, som i Støvlepudserens Haand kommer fuldt til sin Ret.
Saa optagen er han af sin Kunst, at han, naar ingen
Kunder er forhaanden, i Timevis kan sidde og smuksere
en Selvejerstovle han holder gemt i sin Kasse. Som
Krigere er Italienerne tapre og de vilde uden Tvivl have
udrettet store Ting i Krigen hvis det ikke havde været
saadan et forbandet Vejr. Ihukommende Frelserens
Forkærlighed for de Fattige og Ringe beholder Kirken Jord og
Rigdom med dens Fristelser for sig selv, tit Gengæld lærer
Præsterne Latin og arbejder lor Sjælenes Frelse.
Tiden er gaaet sporloit hen over Firenze. Den cr med
sine strittende Taarae og sin Condotti4re»temning endnu
Medicæernes Firenze. »ven omkring Signoriapladsen og
Ponle Vecchio har en Brolægning som Dante vilde have
genkendt. Desværre frembyder selve Pladsen foran
Po-lazzo Vecchio en plat Virkning paa Grund af Misforholdet
mellem Arkitektur og Skulptur. De senere tilføjede
Bo-lognai Springvand, Michelangelos David, Bandinellis
Hercules og Cacus er alle ude af et naturligt Forhold. Især
Springvandet er paafaldende uheldigt anbragt. De lo naive
Marmorllgurer med Bronceflgenbladet ved Indgangen til
Paladset og Rytterstatuen af Cosimo den Iste. vilde alene
gere en langt skønnere Virkning. Selve Musæerne er efter
Krigen omordnede saa Arbejderne af den samme Kunstner
er samlet overskueligt paa eet Sted. Saaledes er alle Beato
Angelicos Billeder samlet i St. Marco, Donatellos og della
Robbia’ernes Ting i Bargello’en, Michelangelos Slaver fra
Bobolihaven og David i Akademiet. Botticelli i Ullkieme
og Tizian i Pitti.
( Renaissancen arbejdede Kunst og Haandværk
sammen og frembragte de fortrinlige Resultater. Kunstneren
lod aig ikke anfægte som nu, hvor ban nødvendigvis maa
være pan Højde med Kubisme og Motorcykler og hvor
Kunstneren foruroliges ved Tidens naturlige tekniske
Fremskridt. Derved fik hans Arbejde den sikkert
gennemarbejdede Form, der mere end de anndelige Fortrin bar
bevaret dets Værdi gennem Tiderne. Selvom professionel
Dygtighed ofte i italiensk Kunst dækker over stor Kedsomhed,
er det dog denne formelle Indlevelse i Stoffet der gor, at
vi nu kan glædes saa heftigt og saa ofte over
Renaissance-arbejder.
Della Robbia’emc modellerede og malede Fnigtguirlander
af Citroner. Ærter, Blomster, Pinjekoglcr, Agurker, Æbler,
Pærer, Vindruer og Lovværk i glaceret Lertøj omkring
deres Madonnaer med skarp naturalistisk Knrakteristik. De
udfurte ogsaa i Keramik plastiske Landskaber af stor
Virkning, malede gronne, blaagraa og violette. Det er som om
Kunstnerne i disse Landskaber ser pan Naturen med
friske, mere indtrængende Øjne end ellers, fordi de her i
dette Materiale for forste Gang skal skabe en kunstnerisk
Landskabsvirkning. Ogsaa i Broncestobning var
Renais-sancens Italienere fremragende (Baptistericts Broncedore),
men hvad der dog mest fængslede mig nf glimrende
Haandværk var to Marmorborde med Mosaik i Pitti.
Bordene er 1 X 2 Meter Pladerne, der hviler paa fire
firkantede, forgyldte Ben, op af hvilke der slynger sig
Guirlander af forgyldte og forsølvede Muslingeskaller og
Koraller i alle Karakterer af Guldpaalægning. er af
ægyptisk Purfyr, brunviolet og fint hvidspættet som en
Sandbund; heri er indlagt med Calcédon og andre hanrde
Stenarter en Rigdom nf Østers. Muslinger, Snegle, Perler,
rode og hvide Koraller stroet skødesløst henover Pladen.
Lang« Kanten løber en il la Grec Bort af lapis lazuli.
Disse Arbejder er saa fint udført, saa rige i Tegning og
Form gennem Lys og Skygge, at man i Timevis kan blive
staaende og undre sig. Muslingeskallemeersaa indtrængende
gengivet efter Naturen, at ikke alene Tegningen er fuldendt
gennemført, men ogsaa Lysets Spil henover Krumningerne
og Overgangen fra kolde lil varme Farver. Leonardo kan
i sine tegnede Porlræter. i sin Udformning af Øjeovaler,
Nxsefloje og Mundvige minde om disse Snegle.
Virkningen at Tingene ligger paa Bordpladen er ved de indlagte
Skygger saa levende, at man lader Haandcn glide hen
over den glatte, slebne Plade for at stede til dem. —
Mens Evnen til at frembringe Kunsl helt er uddod I
Italien, bar det udmærkede Haandværk holdt sig til nu
som Nationens fineste Evne. 1 Frescoleknik, Mosaik- og
Marmorarbejde er Italienerne uovertrufne, men
Udviklingen har ikke banet nye Veje. De barokke Flodguder.
Michelangelos og Rafnels Figurer er endnu de
Forbilleder der skahlonmæssigl efterlignes i svag og udtyndet
Gentagelse.
Castagnos Fresker i St. Apollonia gjorde stærkt Indtryk
paa mig, fordi jeg, der ikke hnr set dem før, ikke ventede
at finde noget betydningsfuldt. Paa den Maade Ok
Billederne en egen personlig Værd for mig. Man tillægger
ofte Ting maaske overdreven Værdi, naar man
erkender gode Sider ved dem man tidligere har overset.
Man ender med at gere sig identisk med Tingen i sin
Iver efter at faslslaa sit Fund Castagno minder om Poul
Christiansen; det samme kraftfulde Bondefysiognomi, den
samme faste, noget træede Formgivning. De savner den
rige artistiske Bevægelighed, men i begges Arbejde er
Formen fuld og stærk. De unge Kunstnere hjemme kan lære
meget af Poul Christiansen.
Saaledes bor en Dekoration være: et enkelt kraftfuldt
Billede — som Nadverbilledet i St. Apollonias Refektorium
— eller en enkelt gennemfort Billedrække hvorom
Tilskueren kan koncentrere sin Andagt eller sin Billedtørsl.
Rafael udsmykker Vatikanet som man forer en Æske med
Tapetpapir. Vægge. Pilastrer. Buer, Loft og Gulv,
altsammen er overbrodere! med Dekoration; intet Sted den lomme
Vægflade, der virker ved sin Ro mod Billederne, giver dem
Spillerum og som nelop præciserer Væggen som Flade der
danner Rum. Detle forstod derimod den antike
Malerkunst. Hos Poinpejanerne var Væggenes Dekoration de
rodmalede Felter-, det paasalte naturalistiske Genrebillede
eller dekorative nature morte tjener kun til at mildne
Virkningen og gere den rig. Noget andet er at disse
Billeder er saa glimrende Malerkunst. Højreunissancen lader det
dekorativt illusionistiske Maleri brede sig og borttage
Karakteren af Vægflade. Man slaar i Vatikanets Stanzer som
paa en Mark med Udsigt til alle Sider, midt i et
forrygende Spektakel. —
Del storsle Firenze ejer er Michelangelos Gravmæle over
de unge Medicifyrster i Kirken St. Lorenzo. Skent man
kender disse Figurer saa godt, er det ligesom man ser dem ber
for første Gang, en saadan Forskel gor Anbringelsen og
Stoffet. I Stedet for Gibs er traadl det gule Marmor, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
