Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
hadde fru Johansen nævnt. Det vilde nok være
bra om hun kunde faa Thjodolf dit ja —. Dakar
liten — hun var saa glad i ham og — men hun
længtet efter at faa en ende paa det nu og bli
kvit Fanny og sakerne hendes engang —.
Helene Johansen sat og kviet sig imens. Der
var en ting til som Julius hadde sagt hun maatte
ta rede paa — om ungen var frisk, saa de ikke
fik nogenslags grisesygdom ind i huset med den.
Men hun kunde ikke faa sig til at spørre om det.
,Det er svært saa han svetter, De" sa hun bare
og tok forsigtig nedmed barnets overbredsel.
,Dem trænger ha det varmt da, vet De, saanne
smaa," sa frøken Erdahl og bøiet sig nedover.
Barnet slog op etpar store, mørke øine — det
lille vokshvite ansigt fortrak sig, blev rødt — og
saa skrek det.
,Dakar, dakar, tanta gaa ette "laska di, ss, ss—."
Helene sat igjen og saa paa den skrikende lille
ungen. Om litt la hun, med smaa nølende bevæ-
gelser, muffen, haandvæsken og boaen paa bordet,
og løftet med uøvet haandlag barnet op. Han var
vaat — hun linnet om ham sjalet, han hadde over
sig, og la ham paa fanget sit. Da hun snudde
ham paa maven og rugget ham, holdt han op at
skrike.
, Likte ”’n sig naa da," hvisket hun. ,Likte ’n sig
naa da — vesle paasan —*
Forsigtig tok hun med sin arbeidsru haand og
støttet under det myke lille ansigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
