Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
smaaplagg. De sidste maanederne hun gik med
barnet fik hun saa vondt for at sove. Hun blev
sittende oppe til langt utpaa natten, eller hun stod
op tidlig paa kulsvarte vintermorgener. Maskinen
kunde hun ikke bruke for ikke at uroe de andre,
men hun sat fremfor komfyren og heklet eller
kastet blonder paa skjortekraver og trøier. I stil-
heten hørte hun de kjendte lyd av vækkeruret som
tikket, og lampen som suste, av brændt træ som
brøt sammen i komfyren — og saa var der den
nye lyden av Julius, som sov tungt borti sengen,
og sommetider hørte hun gamla snorke oppe paa
loftet. Utenfra, fra natten og mørket kom den
vældige, nye lyd av fjorden og bølgerne som brøt
i stranden. I hendes sind strømmet det nye sam-
men med følelsen av hendes eget forandrede legeme
og de ukjendte fornemmelser. Hun prøvet at tænke
paa det som forestod — paa at de bittesmaa tin-
gene, hun hadde mellem hænder, skulde hun klæ
paa en levende unge — men hun klarte det ikke.
Hun greiet ikke hverken at grue sig eller glæde
sig — hendes sjæl var oversvømmet av ro. Hun
var stille, som en sund kvinde er det naar hun
venter paa det, som ingen kan tænke ut paa for-
haand eller skildre efterpaa — det som er ulikt
alle hverdagens forunderlige og indviklede hæn-
delser og fjernt fra hverdagens urolige og uklare
følelser, men er enkelt og jevnt som Vorherres egne
mirakler.
Saa kom barnet og gik bort igjen, før moren
rigtig hadde naadd at begripe underet, før det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
