Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D4
heter Thjodolf Erdahl? Det er — jeg er moren
hans —*
Helene sa ingenting. Og den anden slog ned
parasollen, satte dupskoen mot bislaggulvet og
tvirret skaftet mellem hænderne, mens hun sa:
»Jeg syntes jeg maatte ned og se til ham —
Jeg længtet slik efter ham naa, jeg syntes jeg
maatte ned og se, aassen han har det —*
»Ja — De faar værsgod gaa ind —
— Her ser saa ut,* sa Helene og la hefterne
paa bordet sammen. Ellers var rummet som blaast.
Den fremmede saa sig rundt i stuen.
Ja jeg har ’n ute naa —* sa Helene. ,Jeg
vet ikke — han sover vist — han pleier sove
denne tiden —* hun gik mot døren og ut, den
fremmede efter.
Uf — aassaa at det skulde træffe nu som ungen
laa i skitten kjole og skittent alt ban hadde om
sig. Hun hadde ikke villet bytte paa ham før efter
middag; da skulde de kjørt bort i parken og hørt
paa musikken, hadde været meningen. Det rene
tølet hans laa nystrøket paa bordet i stuen.
Gid saan yndig liten have dere har,* sa den
fremmede damen, og saa var de ved barnevognen
som stod i grusgangen, hvor pionerne og de lang-
stilkede gule liljer veltet utover fra det gamle
bedet.
,Åanei saa stor han er blit,* sa moren, og saa
stod hun længe bøiet og tittet ind under kaleschen
til det lille sovende barn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
