Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
kom til hver lørdag og kjøpte niste til turerne
sine — bif og karbonade og sildepandekaker. Og
baade prestefruen og fruerne til disponent Large
og slagtermester Poulsen tok stadig hjemmebakte
smaakaker fra hende.
Emma hadde maattet hjælpe sin mor i butikken
og kjøkkenet, helt siden hun var ganske liten.
Annette holdt datteren svært strengt og var nøle
paa hvem hun var sammen med. Altid net klædd,
vandkjæmmet, ferm og veslevoksen av væsen, slik
hadde Emma været som barn — aldrig rigtig
barn liksom. Som voksen blev hun ved at ha
noget svært ungt og urørt over sig, endda hun var
munter nok, svært flink og noksaa kjap i munden
ogsaa — det bændte jo ikke sjelden i forretningen
at fyrer, baade kjørere og kunder, forsøkte sig
med en galant spøk eller litt nærgaaenhet og
Emma svarte med en’ kvikhet og gjorde ikke
noget opstyr for slikt — men der var noget i
hendes væsen som var saan, at denslags kunde
aldrig bli mere end den mest betydningsløse og
tøisede spøk.
Efterat Emma hadde hentet Mathilde hjem den-
gangen, begyndte Ruuds barn at handle hos hende.
Hun hadde altid noget godt at stikke til dem, og
især naar vesle Guldborg var med, saa maatte
Emma altid ha fat i den ungen, løfte hende op
og kjæle med hende. Hun var nu saa sjelden søt
og god og, Guldborg.
Da Gunvald Ruud forstod at børnene fløi i bu-
tikken til Emma sent og tidlig — kjøpte for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
