Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
velse, men ømhet. ,En faar naa vel si jeg har
været ute om det sjel,* prøvet hun le.
Det gjorde vondt i ham at hun sa det. Og
det gjorde vondt i ham av medynk med hende,
da han saa de pene, nette klæsplaggene hendes
som laa i en haug paa gulvet. Og hun hadde
været jomfru —. Han strøk over hendes nøkne
skuldre; de var saa vakre og runde og hvite. Hun
var saa hvit og rund og god og fast. Han syntes
han var da saa glad i hende ogsaa —. Og endda
saa var han ikke glad — han begrep ikke selv
den underlige dype bedrøvelse han følte — og
det at han kjendte næsten som enslags angst —.
,Du kommer bortom ikveld da?* var det sidste
Emma sa.
IV.
De giftet sig allerede i september, for der var
jo ingenting at vente efter, sa Emma, ,hvis det er
slik at du vil ha mig altsaa —* og hun smilte litt
sky og rødmet.
,Ja kunde du tænkt atte jeg ikke skulde ville
gifte mig med dig da," spurte Gunvald.
De blev ubegripelig forlegne begge to, men han
mest. De var kommet nær ting som det var bedst
at la ligge uomsnakket. Baade var det maaten
de var kommet sammen paa: en mand lar slik en
som Klara sætte tænder og klør i sig, og efterpaa
strir han alt han evner for at hun ikke skal rende
fra ham Men det er en anden ting at vite en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
