Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
avblomstrede skudd og løsnet jorden i potterne
med en liten rake og spade av messing — det
søteste leketøi en kunde se, og noget som Guld-
borg hadde skrækkelig vondt for at la bli at
ænse —.
»Ja naa har nok baldamen gjort ifra sig for
laar da," sa Emma og satte tilbake i vindueskar-
men en engelsk pelargonia, som endda bar en
eneste klase skjærthvite blomster med røde støv-
dragere.
»Joho,* forklarte hun smaapikerne ,mor kaldte
altid den sorten for baldamer. Dem kalder de det
i Trondhjem; hu hadde hørt det av husjomfrua til
kammerherrens, hu som var husjomfru der det
første a mor var der og var stuepike; det var et
Trondhjemsmenneske det —. Og siden saa satte
vi navn paa alle pelargoniarne da, mor og jeg —.
Disse herre —* hun viste frem en med mørk-
og lyslilla blomster — ,dem kaldte vi kammer-
herreinden, for hun brukte gaa i fiolet saa svært
mye. Og saa hadde vi en pen ildrød en, dem er
dødd ut for mig naa allesammen, men dem var
pene — dem kaldte vi Kamilla efter datter til en
vognfabrikant i Møllergata, Poulsen het han, hu
hadde akkurat den farven paa e kaape — aa hu
var pen, Kamilla Poulsen, undres aassen det er
med åa naa — hu blei gift med en offisjer, han
skal væra saa slem mot a, har jeg hørt — ja til-
slut saa hadde mor og jeg sat navn paa alle
blomstera da —*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
