Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
stirret sløvt paa den — det var en hun hadde faat
av Gunvald, da de giftet sig. Aandsfraværende tok
hun den for at sætte den fast igjen — saa var det
som der pludselig slog ild op for hende. Der jog
en vild trækning over hendes ansigt, hun skurte
tænderne mot hverandre og kjørte brystnaalens stilk
dypt ind 1 sin venstre overarm.
Den legemlige smerte jog igjennem hende — hun
vaaknet som av en rus. Emma sat ret op og ned
og stirret: Jøssu nam, var hun blit rent spikende
gæren!
Hun strøk de vaate haartufser fra de svulne øine
og saa rundt omkring sig. Løkken laa gylden av
eftermiddagssol under den dypblaa septemberhim-
mel, rognetrærne stod rundt paa knauserne med
brunsket løv og skinnende røde bærklaser. Utover
i det slitte, traakkede græs lekte klynger av unger,
mødre sat med sportsvogner, kurver og haandar-
beide, en enkelt arbeidsklædt mand her og der laa
stille med luen over øinene.
»— Jøss,* sa Emma sagte. Og slik som det
blødde, det var rent utrolig, bare av et eneste naale-
stik. Skamfuld knappet hun op blusens haandlin-
ning og forsøkte at binde sit lommetørklæde over
armen. Gid tænk om nogen hadde set hende —
de maatte nu vel tro hun var rent gaat fra vettet.
Hun reiste sig tungvint og børstet muld og rusk
av skjørtet sit. Hun fik se at komme sig hjem-
over. At hun kunde bli saa gæren da. Undres
hvad Gunvald tænkte —.
Ja hadde han faat sig en liten forskrækkelse, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
