Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
han ikke hadde reist hjem. Disse kvindfolkene
brød sig bare om ungen. Han hadde da været
ræd for Emma — men hende snakket ingen om
længer.
Allikevel, det bølget varmt op i ham engang
endda, da han omsider fik komme ind til sin kone.
De hadde bragt hende barnet, straks det var
blit revet, og Emma laa med gutten i armkroken
og straalte imot ham. Hun var underlig skjoldet
i ansigtet — rødflekket hvor hun hadde pleiet at
være hvit, og hvit i kinderne og paa munden.
Men hendes øine skinnet.
»Se — aa er’n ikke go da, Gunvald — aa er’n
ikke ordentlig go — aa gid aa gid aa jeg er
gla 1 ’n!*
mdr riket inntrer
Det var uken efter sankthans. De to bjerke-
buskerne som Gunvald hadde sat op utenfor kjøk-
kendøren var tørre og brune allerede, men Emma
syntes der var da hygge ved dem lel; hun sat paa
trammen og lot gutungen slikke eftermiddagssolen
som strømmet ned til hende over kassefabrikkens
lave tak. Der stod rent varme av husvæggen bak
hende hvor malingen flosset av træet i smaa sko-
ver. Ute i den lille bakhaven deres stekte den
paa Gunvalds bøiede ryg; han holdt paa at hyppe
poteter.
sTommel en lev lakkandes, lakkandes,* —
Emma lot fingrene sine spasere opover guttens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
