Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edgar Poe. D4
Læseren om blot for et Øjeblik ud af den
velbefæstede og gasoplyste Virkelighed og
meddele ham den intensive
Uendelighedsfølelse, hvoraf den er bleven til.
Poes Fortællinger falder i tre Grupper,
skarpt afgrænsede saavel med Hensyn til
Emne og Intention som til kunstnerisk
Værdi. Den første Gruppe udgøres af de
saakaldte »Tales of Ratiocination«, hvor
Forfatteren behændig løser Knuder, han selv
har lavet, afslører Forbrydelser han selv
har imagineret, opdager fantaserede Skatte
og tyder hemmelige Skrifttegn. Disse
Plothistorier er sindrig udtænkte og vel
komponerede og utvilsomt de bedste i sin Slags,
som er lavet her i Verden, fordi Poe var et
analytisk Geni med Lidenskab for intrikate
Ting og fordi han ejede mere
Opfindelsesevne end al Verdens Conan Doyler. De
mest celebre af disse Historier er
»Guldbillen«, »Dobbeltmordet i Rue Morgue« og
»Det forstukne Brev«.
Til den anden Gruppe hører hans
saakaldte Humoresker; hvad der i disse mindst
lykkede af Poe’s Frembringelse træder i
Humorens Sted, er en sardonisk Grimase;
there is no laughter in it, siger en af Poe’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
