Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Mester Frans Villon.
Saa sætter han da op sit Testamente,
overdrager Treenigheden sin arme Sjæl og
Ormene sin magre Krop, reflekterer alt imens
over Verdens Forgængelighed og
Fruentimmernes Snedighed, bekender sine Synder
under Bod og Taarer og skriver Ballader
til sine Svirebrødre, beder til Jomfru Maria
og fortæller lystige Historier om Munke og
Pigebørn, fryder sig med at foreholde
Glædes- pigerne de Elendigheder og
Alderdomssvagheder, der skal komme over dem, og
dikterer tilslut sin egen Gravskrift og den
Bøn, hver Vandringsmand skal bede over
hans Grav. Og alt dette med den samme
betagende Ukunstlethed, enten han spotter
eller spøger, enten han ler eller graater,
som om det gik en bred Strøm gennem hans
Liv og Digt af alle menneskelige Følelser,
de højeste og laveste paa en Gang, i en
egen sorglystig Forening.
Hvad der fører Villon nærmest til vort
Hjærte og fjærnt fra vor Forstand er hans
totale Mangel paa Indignation, — en Mangel
der betinger hele hans digteriske
Personlighed og gør ham til det han først og fremst
er, ssm Tids Digter. Det vilde være
utænkeligt i dette og endog i det foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
