Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaise Pascal. 73
Fortvilet at være Elsker og opdage noget i sin
Gunst og ikke turde tro det, at maatte vakle
uafbrudt mellem Frygt og Forhaabning.« — —
»Men skifter end Kvalerne, naar man er
fjærnt fra den Elskede, saa ønsker man altid
hendes Nærvær i Haabet om at lide mindre.
Og dog, naar man ser hende, tror man at lide
endda værre end før.«
»Skal vi ikke have Medynk med en
saadan Elsker.«
Blandt Pascals øvrige Arbejder ligger
dette som et lidet leende Solstrejf over et
traurigt, fjeldtungt Landskab. Det er hans
korte, lyse Ungdomsdrøm om Livet, som her
en eneste Gang finder Ord.
Det er en anden Pascal end ham, vi
skal stifte Bekendtskab med i Persées. Ingen
Menneskeforagt, intet Livsfiendskab, som
slaar Panderynker til Menneskets inderligste
Livsinstinkt.
Det er tværtom en Glæde, men
stilfærdig, tilkæmpet gennem Lidelser, dæmpet
af Vemod, som lægger sin Farve og
Stemning over dette Prosastykke om Kærlighed.
Det er en anden Pascal ... mere
Hedning end Kristen i sin naive Tro paa de
rent jordiske Idealer, i sin Beundring for
Menneskeaandens Storhed, i sin villige Ja- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
