Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Blaise Pascal.
uvidende.« — »Hvis der er en Gud, saa er
han uendelig ufattelig; vi er ude af Stand
til at erkende, enten £vadX han er, eller
overhoved om han er.« — »Det er en Sygdom,
naturlig for Mennesket, at tro at besidde
- Sandheden umiddelbart; af Naturen kender
man blot Løgnen.« — »Det er to
Yderligheder, som rækker hinanden Haanden: den
oprindelige Uvidenhed, hvori alle Mennesker
befinder sig ved Fødselen, og den ligesaa
store Uvidenhed, hvortil de store Sjæle naar,
naar de har gennemfaret alt det, Menneskene
kan vide.«
Skarpere kan hans Mistillid til
Fornuften ikke pointeres. Dog bryder hans
oprindelige Natur stundom med Vold igennem:
»Mennesket er blot et Siv, og det
svageste i Naturen; men et Siv med Bevidsthed.
Der trænges ingen Verdensmagter i Vaaben,
for at han skal knuses. Lidt Giftgas, en
Vanddraabe er nok til at dræbe ham. Men
selv om Universet tilintetgjorde ham, saa
vilde Mennesket dog være ædlere end dette;
fordi han ved, at han dør. Medens
Universet er ubevidst om sin Overmagt.
Mennesket er et forsvindende Punkt i
Verdensaltet,; men Mennesketanken omslutter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
