Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Teodor de Wyzewa.
er langt lykkeligere end de fødte
»Hjærnemennesker«, 0: de, der af Naturen blot er
anlagt til at nyde Tankens Glæder, disse
sørgelige Glæder, som løser sig op i Lidelse
for en selv og andre.« Helten i hans Bog
er et saadant Menneske. »Han er døvere
end den døveste, blindere end den
blindfødte; thi udenfor hans Tanke existerede
ikke Verden for ham — —. Kunde blot
Beretningen om hans Lidelser afholde om
det saa blot var en eneste Sjæl fra Tankens
og Reflexionens fordømte Veje. Unge Sjæle,
som endda har Kraft nok til at bestemme
eders Rute, vogt eder for at tro paa eders
Existense; sig eder selv Farvel for blot at
leve for andre! Aabner eders Øjne, eders
Øren, eders Hjærter og luk eders Hjærne,
hvor en dødbringende Gift gærer! Forsløv
eder ikke i Videnskab og Tænkning! Engene
har saa blødt et Grønsvær, Fuglene har saa
søde Sange, Kvinderne saa skønne Læber!
Og saa mange, mange er det, som lider
rundt omkring eder. Hører I ikke, de
kalder og bønfalderl« —
Man maa efter dette ikke tro, at
Forfatterens Helt er en eller anden
systematiseret Magistersjæl i Pergamentbind.
Hjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
