Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garschin. 181
I den Gales Skæbne har Garschin
individualiseret et nyt Udslag af den fortrykte
russiske Aandsaktivitet, et Udslag, som Leo
Tolstojs seneste Virksomhed er et
Exempel paa, og som vi kan kalde moralsk
Mozomar. En rød Valmue, som den Syge
tilfældigvis faar Øje paa udenfor sit
Gittervindu, bliver i hans forstyrrede Sind til
Inkarnationen af al den Ondskab og
Uretfærdighed, som netop han er sendt for at
forløse Verden fra. Kunde han faa
sønderrevet den Valmue, skulde alt Ondt være
rykket op med Roden. Da skulde Murene
om de Syges Fængsel falde sammen og de
Fangne komme ud i den rene, høje Luft i
en lys og let Verden, uden Fangevogtere
og Tvangstrøjer. Og den forpinte
Sindssyge anstrænger sig lige til Døden for at
overliste sine Vogtere og komme ud
gennem Gittervinduet og tilintetgøre denne
blodrøde Valmue, Essensen af al Verdens
Ondskab.
Denne Fortælling, som det er
umuligt at gengive uden at gentage,
virker først og fremst stærkt ved sin
psykologiske Vederhæftighed. Han, der har
skrevet den, har maaske allerede svimlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
