Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Garschin.
Halvbevidsthed, hvori alskens Minder og
Syner dukker op, spredt og
usammenhængende. Det er blot disse Momenter af en
enkelt liden Menneskeskæbne, der gives os;
men naar vi lukker Bogen, siger vi til os
selv;: Dette er: Krigen; dette er jo. hele
Krigen. — Ligesom Verechagin er det
Krigens Ofre, som Garschin fremstiller,
Krigens Ofre, som er Krigens Forbandelsee.
Der findes intet hos ham af den ufordulgte
Glæde ved det stærke Kampliv, som aander
gennem Nikolai Gogols Kosakkeskildringer.
Han tegner Valen, efterat Krudtrøgen og
den vilde Begejstring er vejret hen, de
dødes og de døendes Val, og hele hans Sjæl
sitrer i Samspil med den store, uforskyldte
Lidelse. Den saaredes Betragtninger over
Krigen er Garschins egne: »Og denne
ulykkelige Fellahn —. Endnu for kort Tid
siden, før man indskibede ham og hans
Kamerater som Sild i en Tønde paa
Dampskibet til Konstantinopel, havde han
hverken hørt om Rusland eller Bulgarien. Han
fik Befaling til at gaa, og han gik — gik
den lange, vanskelige Marsch fra Stambul
til Ruschtschuk. Vi angreb, han
forsvarede sig. Men da han saa, at vi
skrække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
