Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Dante.
I Regelen er dog Madonnadyrkelsen
blot en extatisk, himmelvendt Henrykkelse,
hvor alle jordiske Momenter er henvejrede.
Og her har vi Ophavet til Dantes
Beatricekultus, som vi snart skal gaa ind paa
under Omtalen af hans- Ungdomsdigtning.
Vedel viser i sin Bog, hvorledes Dantes
Digt har dybt Rodfæste i Munkenes
Verdenssyn og Livsvurdering. For dem, som var
flygtet ind i Ensomheden, stod Jorden som
en Jammerdal og en Vildmark, fuld af
Fristelser og Farer, og Livet som et glippende
Fæstepunkt over Helvedes grufulde Slug.
Hvad havde man saa andet at gøre end
at drømme sig et hinsidigt Paradis, fuldt af
alle de Henrykkelser, som Jordelivet
savnede, men som alle Jordlængsler strømmede
imøde?
Og al den himmelske Herlighed, den
ejede de jo paa Forskud, de Mennesker,
. som forstod at lukke sig inde i stille
Selvbeskuen, i from Extase ... Dette er intet
mindre end en rød Traad i Dantes Digt:
først Verdenslivets Vildmark (sefva oscura),
hvorfra Digteren føres gennem dens direkte
Fortsættelse Helvede, over Skærsildsbjærgets
Skraaning ind i Paradisets Herlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
