Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Ønskekvisten
HENRIK. For hvis du tror, saa tror jeg ogsaa. Da
gir jeg mig. Da maa det være noe i det. Vet du,
hvad vi gjør? Vi graver og ser efter.
JOHANNE (er stanset, hører ikke paa ham, ser opover veien
til venstre. Griper ham i armen). Se!
HENRIK (overvældet). Næh!
JOHANNE. Hvad sier du?
HENRIK. Næh! Hun gaar med ham. Senuler de...
Se nu smækker hun gudhjælpemig til ham med en
kviste
JOHANNE. Med ønskekvisten.
HENRIK. Der forsvandt de i svingen. — — Halt var
han og blind og fillete og fæl. (Plystrer.) Ja, gjør
hun det for vandets skyld, er hun tørst.
JOHANNE. Men saa du da ikke, at han ikke haltet
længer. Og da han tok fillerne av hænderne, hadde
han pene glatte manikurefingre.
HENRIK (plystrer).
JOHANNE. Men du Henrik ...
(Gardinet i det store kvistvindu aapnes med et smeld,
og Marners skikkelse fremtoner fremdeles i pyjamas. Han
strækker sig, gjesper og ser ut.)
JOHANNE. Ikke et ord til Marner.
MARNER. Det er umulig at faa ro her i huset. (Gjesper.)
Hvor mange er klokken?
JOHANNE. Ja, du har forsovet dig godt.
HENRIK. De aner ikke, hvad De har sovet fra, mand.
MARNER. Kunde jeg endda sove fra dig, skulde jeg
prøvd at blunde litt længer.
HENRIK. Vi er rigtignok ikke dus ... men hvis De
tror . . . (slaar ut med hænderne) ... det kan være
Dem til noe gavn for Deres høist usikre fremtid,
saa sig bare du.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
