Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Regnskabets dag
FINN. Det er vel ogsaa ham, som holder mig igjeu.
Vi blev tidlig færdige.
KAREN. Og det er din skyld. Din fra første stund af.
FINN. Du har verden paa det rene. Du rider til Hek-
kenfjeld paa din lineal. Jeg tar gjerne skylden paa
mig, det tynger mig ikke. —
KAREN. Nei saamænd !
FINN. Men min forstand kan ikke forsone sig med
din barnagtige sladder til Vorherre. Skyld? Jeg
har endnu aldrig truffet et skyldigt menneske.
KAREN. Du trænger undskyldninger, det er sagen.
Inderst inde erkjender du din uret mod mig og År-
thur, mod dig selv ogsaa. Vi er fattige, mand, men
jeg er den fattigste, for jeg tror ikke længer paa
noget. Paa dig trodde jeg i flere aar. Ha.
FINN. Dine pigedrømme gik ikke i opfyldelse. Jeg
var ikke den rette. At du gider!
KAREN. Du var ingenting, og det saa jeg først for
sent.
Jeg snakker rolig, for nu er jeg ikke fortvilet
længer. Den haardeste tid var dengang skjællene
faldt fra mine øine, og jeg saa, hvem du var.
FINN. — Under masken.
KAREN. Nei, det var bare min forblindelse.
Aa Finn, du tror ikke, der kommer en regnska-
bets dag.
FINN. Jo, jeg tror paa mine daglige erfaringer.
KAREN. Jeg kunde taalt mange ting — utroskab —
— du har været utro ogsaa naturligvis. Hvad
skulde du ellers saa tidt til byen for?
Du sidder gjerne med familier i forstæderne?
FINN. Du glemmer, at det er din hoveddyd at taaie:
KAREN. Ikke det engang!
Hvorfor haaner du mig da? Aa, jeg hader din
lille grumhed. Du undres og undres og har intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
