Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Mimosas hjemkomst
PREBEN RUST. For et lykkelig tilfælde! De er min
selvskrevne, allerinderligst velkomne gjæst, kjære
frue. Idag feirer vi den store forsoning.
KAREN. Den tror jeg ikke paa, herr Rust.
PREBEN RUST. Paa glæden tror man, naar man har
lat lykken fare. Er ikke det smukt sagt i farten?
Og glæden vrister man med vold fra livet. Det er
mands sag.
KAREN. Og hvad skal vi kvinder egentlig være glade
for?
PREBEN RUST. Os om det, frue. Os om det!
KAREN (med en liden latter). Jeg tror næsten, jeg kom-
mer til Deres fest. Men da maa jeg først hjem og
pynte mig.
PAVELS’ STEMME. Inger. Inger. (Inger ud. Lukker dø-
ren efter sig.)
PREBEN RUST. De straaler af skjønhed og elegance.
(Lægger buketterne fra sig og tar en blomst og fæster i
hendes haar.)
En violet krysantemum. Den gjorde udslaget.
Den var prikken over —
KAREN. Den skal jeg gjemme, herr bureauchef.
PREBEN RUST. Og saa lover De mig at komme?
KAREN (nikker i døren. Ud til venstre).
PREBEN RUST (ordner blomsterne i vaser). Ho la la la la.
Du Schmerzensreiche! En tilfældig rejsende kunde
husvale dig — — en smask af en kompliment fladt
ind i ansigtet. Og alligevel —! Jammeren er ægte
nok. Følelserne er bestandig store.
BØLGE (stikker speidende hodet ind fra døren tilvenstre. Blir
observeret af Preben Rust og træder nølende ind). Tilla-
der De, herr bureauchef? Jeg havde jo den ære at
bli forestillet for Dem ved middagsbordet.
PREBEN RUST. Jeg er desværre lidt glemsom. Det
kan jeg slet ikke huske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
