Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Mimosas hjemkomst
eller bøie dig selv. For føler vi saa desperat for-
skjellig, kommer jeg til at miste dig — er det min
pligt.
ARTHUR. Vil du høre her: iformiddag fik jeg ikke tale
videre med dig. Han salte jo huset paa ende, denne
Rust. Men igaar var jeg hos mesteren og spilte for
ham igjen for tredje gang. Koncerten i a-moll. Hans
anbefaling, og jeg kan reise. Det afgjøres kanske
alt idag.
INGER. Hvad sa han?
ARTHUR. Han roste mig. Men han la til, at der mang-
led noget i mit spil. Hvis der ikke tiner noget indi
Dem, unge mand, sa han, vil De aldrig bli mere
end en udmærket dilettant. Tiner, sa han. Tiner.
Som om jeg gik med en isklump i brystet.
INGER. Mener du han har ret, Arthur?
ARTHUR. Jeg skal vise ham og de andre, at i kunst
kommer det an paa tre ting: haand og sanser og
hjærne. Jeg lar mig ikke tine.
INGER. Men din mor, Arthur. Paa det har du ikke
svaret.
ARTHUR. Paa det har jeg alt svaret. Lad mig bare si
én ting uden at anklage hende. Fra jeg var stor nok
til at skjønne, mærked jeg, at fars venner egentlig
var hendes. I pausen mellem to venner var hun
forladt og intetsigende som en landsens jærnbane-
station mellem to tog. Og den pausen vilde hun ud-
fylde med familjeliv og moderfølelser. Slig er hun.
INGER. Men hun er din mor.
ARTHUR. Hold op med det omkvædet. Jeg ved det,
jeg har ingen bedre. Kulde for kulde.
INGER. Og du gyser ikke? Du er ikke dødsens ræd?
ARTHUR. Jeg?
INGER. Du dræber hende.
Engang dræber du vel. mig ogsaa. (Ophold.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
