Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimosas hjemkomst 111
MIMOSA. Jeg har siddet og stirret ind i kaminilden.
ARTHUR. Mimosa er nomade. Hun ser uendelig langt
bagover i tiden, naar hun stirrer i ilden.
MIMOSA (ler). Hvorfor ikke frem? Jeg er da ikke saa
gammel.
ARTHUR. De er tusener af aar gammel.
MIMOSA. (til alle). Det er, fordi jeg fortalte ham, at jeg
kjender hvert nyt sted, jeg kommer til.
ARTHUR. Og hver ny mand, De kommer til at elske.
PAVELS. Det var en mærkelig hukommelse. Men til
gjengjæld glemmer kanske fruen — —
ARTHUR. — dem, hun ikke længer elsker.
MIMOSA (sætter sig mellem Preben Rust og Pavels). Skal
De endelige svare for mig, herr Hegaard, saa ial-
fald ikke denne hidsige tone.
ARTHUR. Hidsig! Hidsig! Tror De, at De kan faa mig
hidsig?
MIMOSA (kjølig). Nei, det tror jeg ikke.
PAVELS. Og nu sist kommer fruen fra —?
MIMOSA. Krakau.
PAVELS. Saa langt rak ikke verden i min tid. Det
var helt ude i den skumrende horisont. Og nu vug-
ger man paa Weichselfloden. Jeg har respekt for
ungdommen. (De samtaler. Inger ind fra baggrunden.
Hen, til Arthur.)
BØLGE (liksom før hen til bordet). Krakau. Kra—a—kau?
PREBEN RUST. De er for ensidig, Bølge. De skulde
prøve at fordele Dem lidt mellem de menneskelige
laster.
Det er det, som kaldes dyd.
BØLGE (drikker og sætter glasset ned). Jeg er en hader af
ironi. Ironi er ingenting andet end hjærtets dum-
hed. Hjærtets sørgelige uvidenhed.
ROSALI. Tag Dem ivare.
BØLGE (glider stille tilside.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
