Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimosas hjemkomst 115
MIMOSA (til Arthur). Vil De ikke spille noget af Dem
selv for mig?
ARTHUR. Jeg spiller aldrig for nogen. Men spiller
jeg engang, kan De godt faa høre.
MIMOSA. Tak. Det var venlig af Dem.
ARTHUR. Hvorfor skulde jeg si noget andet, end jeg
mener.
MIMOSA. Nei, jeg synes ogsaa, oprigtige mænd er be-
daarende.
ARTHUR. Saalænge De er smuk.
MIMOSA. Hun elsker Dem, den smaa —
ARTHUR (mut). Det er da rimelig.
MIMOSA (ler). Ja, for det er vel til hende, De opbevarer
al Deres straalende elskværdighed.
ARTHUR (ser paa hende). Elskes! Det er som at være
en gjenstand og loddes fast til et andet menneskes
følelse. Det kan gjøre mig gal af utaalmodighed.
MIMOSA. Det forstaar jeg ikke.
ARTHUR (pludselig). Hvad vil De hjem til Deres mand
efter?
MIMOSA (ler). Han er min mand. Er ikke det for-
klaring god nok?
ARTHUR. Han er Deres bytte. En graa skalp.
MIMOSA. Jeg kjender Dem igjen.
ARTHUR (spottende). Fra tusen aar tilbage?
MIMOSA (nærmere. Flammer ham med cigaretten op i an-
sigtet). Fra vidder og ørkener. (Lidet ophold.)
MIMOSA. Men De kjender ikke mig.
Og nu saa De hadefuldt paa mig.
ARTHUR. Nei.
MIMOSA. Jo nu. I dette øieblik.
ARTHUR. Jeg ved ikke, om jeg vilde kjende Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
