Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Mimosas hjemkomst
PREBEN RUST. Og saa det navnet! Det infame nav-
net, du render rundt med. Hvem har sat det paa dig?
MIMOSA. Jeg har anlagt det for scenen.
PREBEN RUST. Snak om en ting. Hvem har sat det
paa dig, spør jeg. En impressario eller —? Eller?
Du smiler. Der er noget impertinent fremmed ved
dig. Du har faat en ny underfundighed i øinene.
Vil du smile anderledes!
MIMOSA. Gid du selv var ny for mig. Fremmed og
anderledes. Men du er den samme — det er det
haabløse. Aa, dit ansigt, hvis jeg reiser igjen! At
se det i yderste fortrukkenhed — som en kinesisk
djævlemaske — —
PREBEN RUST (bedende). Du vil ikke, Mimi. Du reiser
ikke.
PAVELS. De tænker for meget, min beste. Man er
lykkelig med disse elskelige væsener paa én betin-
gelse: At man ikke grubler over deres væsen. Man
skal aldrig spørge sin elskede, hvorfra hun kom-
mer, eller hvorhen hun gaar — —
MIMOSA. Bravo, professor. Staar det ogsaa hos Shak-
spere?
PAVELS. Nei, det staar saamænd i evangelierne.
ARTHUR. Det staar om vinden, at man ikke véd hvor-
fra eller hvorhen.
PAVELS (imødekommende). Nuja. Hvorfor ikke ogsaa om
Vinden?
Og hvad den deilige frues navn betræffer, saa er
det genialt. En blomst, som sitrer ved den sarteste
berøring og lukker sig tyst om sit mysterium.
Pudica — — (Trommer med neglene paa bordpladen.) et
ædelt symbol for vore reneste forestillinger om
kvinden.
ARTHUR. Professoren forestiller sig kanske ogsaa fru
Rosali under et lignende symbol?
PAVELS. Hvorfor ikke? Vore forestillinger har sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
