Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mimosas hjemkomst 12
en af fars venner. En af hans siste, fortroligste ven-
ner. Det er altsaa ikke mere end simpel retfærdig
Nepotisme. Aa Gud og satan. Hahaha — —
KAREN (reiser, sig, flammende). Haan mig du i alles nær-
vær. Lad mig gaa nøken og blodig mellem menne-
skene. Det er for dig, jeg gaar. Min skam og
skjændsel kjendes jeg ved. Den smærter mig ikke
længer. Gud vil kjendes ved den, men ikke ved din
kulde. (Gaar mod døren uden at se tilhøire eller venstre.
Arthur vakler, følger et par skridt.)
MIMOSA (stanser ham). Ikke du. Lad ham trøste hende.
(Peger paa Preben Rust.)
PREBEN RUST (krydser Karens vei, bøjer sig dybt for hende
og kysser begge hendes hænder). (Karen ud.)
MIMOSA (hen til Arthur, som staar allene midt paa gulvet).
Du har gjort dig færdig for os begge.
PREBEN RUST (stille). Han forjog sin mor . .. (Hen til
de andre. Pavels forsøger at reise sig, støttet af Inger...
Inger sir noget. Ophold.)
ARTHUR. De skyr mig. De ser ud, som de vil flygte.
De skyr os.
MIMOSA. Og vi gaar.
ARTHUR. De er tause. De sir ingenting.
Vi staar og taler allene.
MIMOSA. De er bange allesammen.
ARTHUR. Men du er fri og haard. Jeg har lagt paa
svøm og truffet dig midt i det store, salte øde...
Mimosa!
Tæppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>