- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind II. Teater : anden samling /
162

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162 For træet er der haab

PRESTEN. Du sa, at du hader ham, altsaa tror du
paa ham.

DEN SYKE. Det er utilstrækkelig logik. Jeg kunde
jo hade selve forestillingen om Gud, netop fordi
jeg vidste, den er falsk og tom.

PRESTEN. Derfor sa jeg ogsaa, at det er dig selv du
hader, fordi du ikke kan slippe gudsforestillingen
og udviske gudsbilledet i dit hjerte.

DEN SYKE. Sæt at du havde ret, saa gjentar jeg, at
du ikke kan hjælpe mig.

Da sotten slog mig, tog jeg frem og saa paa min
ungdoms overbevisninger. De var udslidte fest-
plag fra overmodets og den glade fattigdoms dage
..…. de var tat paa kredit i et godtkjøbsudsalg af
moderne verdensanskuelser og skulde aldrig beta-
les:

PRESTEN. Du kunde ikke bruge dem?

DEN SYKE. Nei, jeg kunde ikke bruge dem længer ...
En syk som ligger og stirrer i blomstermønstret
i’et tapet ser bare ansigter "og barnetsser em
mand i maanen. Kanske min forestilling om Gud
gjenvaktes paa samme maade. For min syke fan-
tasi danned der sig et fjernt ansigt i det ufatte-
lige stjernemønster. Og ansigtet blev tydeligere,
mønstret fik liv og betydning. Der var ikke bare
evige love, men en evig lovgiver.

PRESTEN. Og er ikke det en klar tanke?

DEN SYKE. Den klareste af alle tanker. Jeg forstod
ogsaa, hvorfor der staar: en daare siger i sit hjerte:
der er ingen gud. Der menes: kun en daare.

PRESTEN. Og saa?

DEN SYKE. Saa tog jeg frem igjen de gamle støvete
bøkerne, jeg ikke havde læst i siden jeg var barn.
Jeg læste evangelierne med uro og spænding, men
ingenting i dem forvirred mig, min fornuft oprørte
sig ikke, mine tvil forstummed.

Jeg tror.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free