Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For træet er der haab 179
Men alligevel. Jeg trives ikke rigtig her oppe paa
svarte skogen.
KONVALESCENTEN. Nu i den lyseste tiden! Jo her
trives vi.. Du har da ellers ikke nævnt no om det
tør?
HUSTRUEN. Nei, jeg har ikke det. Jeg pleier ikke at
nævne mig selv ved enhver anledning. (Langsomt ned
imod ham.)
Men jeg har lyst til mit arbeide igjen og lyst til
byen.
KONVALESCENTEN. Nu forstaar jeg dig ikke, kjære
Elly — du kom da hid op frivillig . . . da jeg var
saa bra at jeg kunde bo udenfor kurhuset. Og alt
har været godt . .. og alt vondt været glemt. Og
vi har begyndt livet fra nyt af igjen.
HUSTRUEN. Og det tror du lar sig gjøre? Jeg synes
det er omtrent som det var før og som det vel
maa være.
KONVALESCENTEN. Men jeg er . .. og blir mere og
mere ... ganske frisk igjen. Betyr ikke det no for
dig?
HUSTRUEN. Jo Adolf. Det er det vigtigste. At du
kommer dig er det vigtigste.
KONVALESCENTEN (betydningsfuldt). Og desuden er en
anden ting næsten ligesaa vigtig.
Skulde vi nongang holde sammen, fik det vel
være nu.
HUSTRUEN. Ja, jeg véd vi maa ... Men kunde du
ikke finde dig i at være allene en tid og la mig
være allene?
KONVALESCENTEN. Dette er bare luner som maa
hænge sammen med din tilstand, ja og forresten
skal du netop skaanes i denne tid, og hvordan vil
du, at jeg skal skaane dig, naar du gaar din vei og
jeg ikke har dig her?
HUSTRUEN (overhører — heftig). Nei, jeg har saavist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
