Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 For træet er der haab
DOKTOREN. Du er vel natursværmer, du ogsaa ...
Du med de gule violerne.
HUSTRUEN (ler). Nei, nu skal dere holde fred.
VENNEN. Det er doktoren som i dette tilfælde knæk-
ker fredspiben. Jeg taaler ikke hans anmassende
optræden.
KONVALESCENTEN. Kom saa skal jeg vise dig huset
vort . . . Kvisten min med udsigten. Derinde bræn-
der det paa peisen ogsaa.
VENNEN. Nei det er best jeg gaar nedover.
DOKTOREN (ertende). Nei, det er best du venter og
faar følge med mig. Det er ensomt og dystert i
skogen.
VENNEN. Saa lad mig se peisen. (De to ind.)
HUSTRUEN. Der er heller ingen vase, De kan rive
ned derinde, Klercken. (Hun reiser sig og gaar ud paa
tunet. Der staar ildskjær af peisen gjennem den aabne
dør.)
HUSTRUEN. Hvorfor er du saa olm idag?
DOKTOREN (efter hende ud paa tunet). Fordi jeg er et
almindelig, ordinært menneske.
HUSTRUEN. Ja, det er du vist.
DOKTOREN. Jeg mangler gemyt og sensibilitet.
HUSTRUEN. Du er ogsaa saa vrien og krakilsk mod
dem begge.
DOKTOREN. Ja.
HUSTRUEN. Men Adolf er konvalescent, det faar du
tænke paa. (Hun sætter sig paa bænken under træet.)
DOKTOREN. Det vil han være herefter i hele sit liv.
Det kan jeg fortælle dig paa forhaand.
HUSTRUEN. Du mener han kan aldrig bli helt frisk
igjen?
DOKTOREN (trækker paa skulderen). Jeg mener at kro-
niske konvaleseenter skulde skytes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
