Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Werther
som lidenskab har gjort til forbryder, har Goethe
selv anstillet ved efterretningen om Jerusalems selv-
mord, og ud af de sindsbevægelser, som dette bud-
skab hensatte ham i, har ideen til romanen frigjort
sig.
Det øieblikkelige indtryk, et kunstværk gjør, behø-
ver som bekjendt ikke at svare til dets rang. Aldrig
har nogen digining vakt en øieblikkeligere og stær-
kere gjenklang end dette Goethes ungdomsværk, men
ligesaa snart som stormen reiste sig, døde den hen,
og nu, et hundrede aar efter, er Werther for mange
ikke langt fra at være en ulæselig bog. Nu, det er
vistnok de færreste bøger, som lever i hundrede aar;
det er endog de færrestes skjæbne at opnaa den be-
lingede langlivethed, som bestaar i, at de en sjelden
gang trækkes ned af hylden af kulturhistorikeren.
Werther er et saadant aktstykke og blot et saadant.
Det stemnings- og ideliv, som rører sig i denne bog,
er allerede "historisk, "det vil "sige: "det erfallerede
dødt. De lidenskaber og de sorger, som denne bog
taler om, er vistnok menneskenes evige og ægte, men
ikke saa med de lidenskaber og de sorger, hvoraf deu
er bleven til. Ordene er der og taarerne, tidens kon-
ventionelle kostume for smerten, men ikke smerten
selv — haandbevægelserne, men ikke sindsbevægel-
serne.
Og romanens genesis forklarer denne falskhed: Et
eventyr i Wetzlar, et andet i Frankfurt; et selvmord
von Hørensagen, et par sorte øine i vest, et par blaa
møs 0:
Denne Lotte, der var alle tyske oldemødres ideal,
og efter hvem alle tyske bedstemødre blev opkaldt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
