Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoffmann ag
dæmonisk magt trækkes han ind i sin slægts skyld.
— Skyldspørgsmaalet er, som man ser, snarere ander-
ledes og dybere formulert end løst. Tænker vi paa
hele menneskeslægten istedenfor paa den enkelte
slægt, saa kan vi ogsaa for den gjøre den samme psy-
kologiske identitetslov gjældende og sige, at alle har
skyuldkfortalle os alle lider for Halle: MH Deterdet
samme væsen, som saarer og saares af sig selv lige-
som hin etruriske chimære, løven, der tillige er buk
og tillige orm og flænger sig med bukkehorn og stin-
ger sig med ormetand og flygter blindt i rædsel og
raseri uden at undkomme sig selv.
«Elixiere des Teufels» skrev Hoffmann i Berlin,
hvor han omsider havde faaet ansættelse i et eller
andet kancelli. Han var færdig med vandreaarene,
og illusionen om at leve poesien var brusten; men han
fandt elixir i de rhinske og i de spanske, i de tin-
drende vaargrønne og i de solhede, sandgule vine, og
under elixirens trolddom for der ild i hans blod, og
hans syner fik liv, gespensterne ringede sig om hans
bord, og han underholdt sig med dem i beklemt for-
trolighed.
Der kom ikke blot gespenster. I de silde aftenti-
mer havde priviligerede venner adgang til hans knei-
pekrog, og han talte og fortalte ustanselig og mor-
somt.
Han skal have været en bitteliten grim mand med
gulladent ansigt og strittende haar og et par smaa iagt-
tagsomme øine, men formodentlig har hans grimhed
været bedaarende, som den gjennem beaandede grini-
hed altid er det.
Han var altid i fyr og flamme. Naar han talte,
dryssede ordene ham fra læberne, og hans ansigt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
