Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLORENTINSKE FRAGMENTER
OM BOTTICELLI
(1897).
Toscana er et sommerland med svære fjelde og fro-
dige sænkninger, et land uden skove, men med haver
som aaret rundt er grønne og grøderige. Tykke mure
slutter om hvert jordstykke, og opefter høiene ligger
haverne 1’ terasse over terasse, og langt fra ser det
ud, som høien er stribet af brede, hvide bændler. De
mørke keglespidse cypresser bryder i farven vexlende
ind i oljetræernes døsiggrønne, som er grundtonen,
og alt det hvide af murene og af husene og af roserne
som ofte klynger over mure og huse giver i solveir
hele landskabet et festligt skin.
Det er linjerne, som er sjælen i dette lands skjøn-
hed. I den almægtige solflom bliver luften det heit
gjennemsigtige medium, den er bestemt til at være, og
nære som fjerne ting viser sig i sin uformindskede
realitet, med lys og skygger i streng kontrast. Det er
et landskab, som ligger tilrette for arkitektur; men-
neskenes bygværker gjentager linjen i kyklopernes
udkast; hvert hus, hver mur hæver sig naturlig som
træet op af den jord, det staar i. En by med taarne
og tage ligger ikke udenfor landskabet og skriger
ikke imod dets stemning som saa ofte hinsides Ai-
perne. Thi byen er et med landet, naturen er men-
neskelig. Den strid mellem natur og menneske, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
