Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Florentinske fragmenter i lrg
har en kraft til at virke tilbage paa folkets karakter
og befæste den. Den italienske smaastadssplittelse
og den evige strid og kappestrid mellem lige mæg-
tige og lige hensynsløse individualiteter virkede til-
bage som kjendsgjerninger virker og gav ideerne sin
retning, lidenskaberne sin næring og individualismen
sin sanktion.
Tidens særkjende er en rastløs individuel aktivitet.
Drevet individuelt bliver videnskaben opdagelse, po-
litiken bliver drama, og haandværket bliver kunst.
Spørgsmaalet om maalet og meningen stiller sig ikke
som truende spøgelser iveien for handlekraften; i
selve energiudfoldelsen og i glæden og ideerne, som
ledsager den, er meningen, og veien er maalet. Tiden
er ung, menneskene er nye, alt forbigangent er op-
dagelse, alt samtidigt aabenbaring.
Den store opdagelse er antiken. For litteraturens
vedkommende fik den blot en forberedende indfly-
delse, ingen umiddelbart inspirerende. De græske for-
fattere virkede for overvældende; de maatte fortolkes,
kommenteres og forstaaes, før de kunde befrugte, og
foreløbig gav de allene filologien fremstød. Det er
eiendommeligt, at det fornyede kjendskab til den an-
tike filosofi blot udvikler en ny form af middelal-
derlig tænkning. Det femtende aarhundrede var og-
saa ved sin overtro anlagt derpaa. Selv høitdanneåde
mænd som Machiavelli troede luften fuld av gespen-
ster og ulykkesfugle, og filosofer som Ficino og Pico
della Mirandola var med al sin entusiasme og al sin
encyklopædiske viden bornerede tænkere, og den
moderne filosofi skylder dem intet.
Heller ikke den skjønne litteratur fik nye inspira-
tioner gjennem humanismen. Italien havde allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
