Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Florentinske fragmenter
den stiller vor højeste skjønhedsattraa, men renais-
sancens store billedkunst kræver vor sjæl og giver
vor sjæl igjen.
IE
Vinteren er forløben næsten uden frost og udeir
sne, og jorden vaagner efter en let døs. De blaa
anemoner bæres i kurve fulde om i gaderne, lazaro-
nerne tiner sig paa solsiden, og ude i parkerne staar
almetræerne i blomst.
Vaaren har en let triumf. Vinteren staar der grøn
og tager imod den. Det gjælder blot nogle fang fulde
blomster; de færreste træer behøver nye blade. Over
espalierne hænger de fuldmodne oranger, mande!-
træerne blomstrer lyserødt, krokus og løvetand staar
ushuldt flor:
Den rolige ynde er den italienske vaars væsen.
Den bruser ikke, den hulker ikke og sprænges ikke
af jubel og traurighed. Den triner frem paa letten
taa med smil og blomster:
Den lyse flora vandrer gjennem skoven
og fletter blomsterkranse til sit haar.
Saa er Botticelli’s Primavera: En sikker, frit-
aandende glædes stilfærdige fest — fuldmodne frug-
ter, dansende gratier, lune vestenvinde.
x
Og Botticelli, fortæller den gamle Vasari, var og-
saa en piagnone, en religiøs sværmer af ferraramun-
kens mørke sekt.
Han var ogsaa — kan der siges om saa mange af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
