Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GIORDANO BRUNO
(17de februar 1900)
Idag for trehundrede aar siden brændte man i Rom
dominikanermunken Giordano Bruno og strøede hans
aske ud i Tiberen. Kirken afrev et af de lemmer, som
forargede den. Kirken udslettede af jorden et men-
neske, fordi den ikke kunde udslette af jorden en
sandhed. Den ihjelslog et legeme; den kunde ikke
ihjelslaa en aand.
Sandheden er i denne verden, men bliver aldrig
et rige af denne verden. Sandheden overvinder alt,
men den overvindes selv, hver gang den triumferer.
Den er det uforsonlige element i verden.
En religion opstaar i enkelte brændende sjæle, den
lever et stridende liv, indtil den seirer, den ældes i
medgang og dør omsider og begraves i en hellig og
almindelig kirke.
Men den sandhed, som ingen autoritet paakalder
uden sin egen, som ingen myter iklæder sig for at
mætte fantasien, ingen mirakler gjør for at styrke
tilliden, ingen løfter giver for at vække haab, ingen
trusler bruger for at indjage skræk — denne de en-
somme tænkeres og kjætteres sandhed dør aldrig i
nogen kirkes skjød.
Derfor kan den ikke forsvinde.
Den opstaar igjen og omigjen i ny vilje, ny intelli-
gens; den nærer sig af tvilens frugtbarhed, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
