Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DON QUIJOTE
Der var vinter over Nordsjøen, og nordenkulingen
drev snebyger efter os langt ned i Biskaya. Men
udenfor kysten af Portugal sprang sommeren paa en
gang ud med middagshede og lune aftener, vi seiled
ind i syden, og det blaa hav blev for hver dag mere
blaat. Vi duver paa lange dønninger, og vestenvinden
jager serpentiner af skum henover bølgekammene.
Det eneste levende omkring os er springerne, der
leger om stevnen og glimter med gule buge i solskin
naar de hvert øieblik er ovenvande. Her ombord ind-
fanges ingen nyhedsligegyldigheder fra landjorden.
Vi er lykkelig undsluppet og uafhængige paa det øde,
uendelige, bestandig det samme og bestandig om-
skiftelige hav. Om kvelden ligger nymaanen paa ryg-
gen høit paa himlen. Naar den gaar ned staar Orion
i sydvest mellem Sirius og Aldebaran, og saa mørke
og gjennemsigtige er disse sydlige nætter, at saavel
Hundens diamantagtige farvespil som Aldebarans
røde øie kaster refleksbroer over det blanke vuggende
hav. Vi seiler gjennem morild og under morild og
stjerner.
Men om dagen seiler jeg langsomt gjennem kapitel
efter kapitel i en gammel forreven Don Quijote fra
skibsbiblioteket.
Det er tre hundrede aar siden den roman udkom,
ke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
