Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Før tæppet. Brand
Plads paa hele jordens hvælv
til at være helt sig selv — — —
Men kan han indrømme nogen anden det samme?
Naar han forlanger: Vær hvad du er til yderste kon-
sekvens, vær bakkant eller helgen eller satyr, saa vil
det jo med andre ord sige: vær ikke, hvad du er, vær
ikke dig selv, vær ikke menneske, men spænd dig for
en idé og udryd alt det menneskelige i dig, som ikke
forliges med ideen. Man skal ikke lade sig forvilde
af, at der tilsyneladende bydes vilkaar for en mange-
artet livsudfoldelse, at valget stilles en frit mellem
stik modsatte livsytringer og yderligheder, dette er
dog i sin kjærne det spændte kristelige krav til men-
neskene, og derfor er Brand og maa han være præst,
Guds udsending og profet.
Af religiøs og særlig kristen karakter viser digtet
sig ogsaa i sin lidenskabelige kredsen om offertanken.
Just ofret staar med lueskrift
som Herrens krav bag skyens rift.
Alt skal gives, men alt er givet forgjæves, hvis ikke
livet gives med. Og paa Brands vei strøes der ofre.
Hans mor, hustru, barn . .. alle maa bøde med livet
for hans idé om en Gud, som kun kan forsones med
blod. Det er en digtning, som ophøier menneske-
ofring til sakrament, og Brand er selv en offerpræst
med blodige hænder. der han tilsidst staar i skredet
og raaber til sin umættelige molok: hvor meget er
nok?
Ibsen har i sin tid henvendt opmærksomheden paa
denne digtnings almengyldighed og erklæret, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
