Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Tale ved Ibsenfesten
regelmæssige livsvaner, han hentede sin inspiration
ved en kraftig viljesakt og arbeidede saa udover den
svidende hede dag, til han var næsten udtømt. Han
sang ingen arbeidsdag ud sit sidste vers, det gjemte
han til at begynde med den næste.
Heden gjennemgløded ham, tændte hans fantasi,
forjog hans norrøne dorskhed, gav hans tanker ret-
ningsuregelmæssigheden i de smuitende elegante be-
vægelser af firbenene, som spilled henover de hvide
mure i hans stue som hans vers skulde spille hen-
over alle tilværelsens. Og sommerheden i dette land,
hvis andre aarstider bare er at regne for gavmilde
forskud paa sommeren — den brygged ogsaa flittig
giften i hans skorpioner.
Og naar han saa for den dag lagde papirerne sam-
men, steg han besindig nedover de steile trapper
til trattoriet og spiste og taug og drak længe og vel-
overveiet af øens vulkanske vin. Vullum, min med-
deler, min forhaabentlig paalidelige, rent private lite-
raturhistoriker, har ogsaa sin rem af fortolkerens
hud. Derfor kunde det engang falde ham ind at
spørge mesteren, hvad han mente med den sætning i
Peer Gynt:
«Den som havde sig en ramsaltet sild» — og Ibsen
svarte: De skal ialfald tro: det var en dybt følt replik!
Mine herrer og damer . .. De husker hvad den
graaklædte siger i sidste akt:
Aa sludder. Blodet er aldrig saa tyndt,
en kjender sig altid i slægt med Peer Gynt.
Vi kan vel formodentlig sige det nogen hver af os
som mennesker og som nordmænd. De husker den
ant age
eh ae TE 4
Mu urt ae ERE
ERE SEN SEEGER EEG se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
