Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Tale ved Ibsenfesten
selv hans frodige løgnagtighed frastøder ikke, fordi
de uadskillelig hænger sammen med hans vid og fan-
tasi og uforknytte vitalitet. Ibsen har saa overdaa-
dig udstyret skikkelsen for ligesom med den at holde
afskedsgilde for sin egen ungdom. Alle sine egne rige
muligheder i den gyntske retning ofrer han engang
for alle — endog sin strømmende veltalenhed, sin
sans for det solforgyldte og spraglede i skinnets ver-
den. Det er ikke frit for at han senere overernærer
sine evner som traakig moralist. Han blir stadig sol-
fattigere og barskere, indtil han omsider staar om-
ringet af vinteren . ..
Det problem, der stilles i denne hans verdensdigt-
ning, er individualismen modstillet egoismen: Hvad
er jeg? EK Hvadter mit inderste egentlige selv ROSE
religiøs mening: Hvad er det evige hos mig, det som
aldrig maa fortabes, kunde jeg end vinde den ganske
verden. Hvad er mit væsens kjærne og findes der
nogen — eller er min sjæl bare i hverandre svøbte
psykiske foreteelser som bladene i den løk, Peer
Gynt plukker op?
Vi ser allerede fra begyndelsen Peer Gynt som pral-
hansen, der søger at vinde anseelse ved bedrifter,
han aldrig har udført og eventyr, han ikke har ople-
vet. Han generer sig ikke engang for at tildele sig
hovedrollen i historien om fanden i nødden. Uden
nogen virkelig selvagtelse eier han en sygelig skræk
for andres foragt:
Kunde jeg med et slagtertag
rive den ringeagten ud af bringen —
Han stiller sig bestandig i forhold af afhængighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
