Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Tale ved Ibsenfesten
kende i minder fra et bortsløset liv. Ikke et af dem
byder ham et holdepunkt for hans svigtende person-
lighedsfølelse. Naar, naar i hele sit liv var han vel
sig selv? Jo, en eneste gang. I sin ungdoms kjær-
lighed var han sig selv, og derfor er det hans ung-
doms kjærlighed, som alene kan frelse ham. Han
tvinges til at søge sin tabte sjæl i den eneste store
følelse, han i sit liv har eiet og igjen svigtet. Dette
er digtningens romantiske postulat.
Løgn og forbandet digt — —
Med dette ord tilegner Ibsen sig naturligvis paa
ingen maade den folkelige grundtanke, at de to be-
greber nogenlunde dækker hverandre, at det at være
digter er det samme som at være god til at lyve: dig-
ter og ræglesmed. Men han har varigere og dybere
beskjæftiget sig med løgnen som problem end nogen
anden digter. Løgnen ikke i den store og dæmoniske
forstand som fornægtelse, gudsfiendskab, men løgnen
i den lille og gemene forstand som feighed og slaphed
og selvopgivelse har ikke forladt hans spekulation fra
han digtede Peer Gynt til han digtede Hjalmar Ekdal.
Det hemmelighedsfulde taagede væsen, bøigen, som
møder Peer Gynt og som han dog prøver at slaas med,
det mærker ikke engang Hjalmar Ekdal. Saameget
ringere er han ... Hvad betyder vel nemlig bøigen?
Ibsen vil sikkert ha den opfattet som et symbol paa
den klamme magt, den samvittighedens dovenskab,
som atter og atter faar et menneske til at være tro-
løst mod sit inderste og egentlige selv: til at lukke
øinene og gaa uden om.
At digte var for ham noget vanskeligere og far-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
