Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Tale ved Ibsenfesten
kede som lærling. Det forekommer mig at være en
smuk og naturlig tanke, og det store fremmøde her
viser, at den har vundet glædelig tilslutning.
Paa Voss præstegaardstun staar der som bekjendt
en vakker høistammet furu, viftekronet som en pinje.
Magister Ludvig Holberg skal have plantet den i sin
huslærertid deroppe. Det er den eneste synlige og
haandgribelige erindring, som er levnet os fra hans
ungdom i Norge, og træet har vokset sig mægtig uden
tilsyn og pleie af nogen kongelig dansk hofovergart-
ner og staar igjen som et varigt vidnesbyrd om Hol-
bergs kjærlighed til naturen, den han forøvrig saa
sparsomt har givet udtryk for.
Saavidt jeg kjender Ibsen, kunde han ikke engang
tænkes at have faaet et saa naivt indfald som at
plante et træ. Han havde sans for det mægtige og
storladne i natur. — Han var høifjeldets og vinter-
viddens digter — men for trær, planter i det hele —
blomster — — neppe. Han holdt jo ikke af barn,
musik eller blomster, de sidste skulde da foreligge
som destillat, dekokt, præparat .. som essens eller som
gift. Jeg finder det derfor ingenlunde urimelig, he!-
ler fra den side betragtet, at vi mindes den store dig-
ter med et lidet apothek ..
re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
