- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
150

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Vildanden

ligere forestilling, end jeg ialfald husker den. Det
var ikke saameget, at de enkelte kunstnere ikke
gjorde fyldest, skjønt Stub Wibergs Hjalmar Ekdal
kun var en virtuosmæssig præstation uden dybere
oprigtighed. Men stemningen over forestillingen var
mat og svigtende. Der slog ingen gru mod en fra
det fantastiske mørkeloft, hvor den gamle nimrod
lukker sig inde med minderne om de hevnende skoge.
Det eventyrlige var væk, det grelle og ubarmhjertige
dagslys bredte sig jevnt over billedet; der var ingen
dybe og hemmelighedsfulde skygger, hvori baade den
forhutlede gamle og barnet kunde gjemme sig med
sin virkelighedsangst.

Og heller ikke fik man paa Nationaltheatret noget
indtryk af, at menneskene paa fotografens atelier dog
hører sammen og udgjør en familie. De var som fra
forskjellige verdensdele, de snakkede forbi hveran-
dre, de havde ingen husguder. Naar ulykken styrter
ind over dem, er det ikke noget hjem, som lægges
øde, det er bare en leilighed, som maa rømmes. Paa
Burgtheatret var der et lidet lunt og lykkeligt hjem,
hvor man undte hverandre godt og delte de smaa
glæder og samtidig et morsomt og merkeligt hjem
med en hel liden Noas ark i baggrunden. Det var fru
Schmittleins Gina, som med tysk husmoderlig om-
sorg udbredte al denne hygge. Hun var saa forskjel-
lig fra fru Wettergreens som vel mulig. Hendes jevne
fordringsløse godhed gav og ødslede næsten upaaag-
tet, mens hun regnede og regnede for at faa det lille
budget til at balancere. Hun var en blond og blid
kvinde med en mild og blød stemme, som var vant
til at trøste og opmuntre de forsagte og modløse. Hun
var ikke videre oplyst, og hun brugte de fremmede

EO dar

” EET Eee

ME reen en SEERE nn arrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free