- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind III. Profiler /
178

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178 I Collins spor

Bare at han gik paa hænderne var for mig nok. I
Bjørnsons digtning gaar ingen paa hænderne forgjæ-
ves. Det er et Merkmal der Tugend, og før eller se-
nere faar det sin løn.

Men alligevel knytter al interesse i bogen sig til
skildringen af forholdet mellem Mary og Jørgen
Thiis. Som saa ofte ellers hos Bjørnson virker de
figurer, han unddrager sin sympati, afgjort mere
sympatisk og menneskelig end dem, han udstyrer
med formeget af sit. I åen henseende er han poetisk
retfærdig.

Jørgen Thiis er som det heder «en vakker, elegant
kar, en udmærket kavaler ... med sans for det fuld-
komne i kunst, disciplin, sprog». Det er ikke saa
lidet. Men han har et «glubsk, sugende blik», naar
han ser paa Mary, der er med andre ord attraa i hans
forelskelse, hvilket er betænkeligt. Det er betænke-
ligere, at han lurer paa hende, engang hun bader. Og
mærkelig nok: midt i Marys harme over denne fræk-
hed, dæmrer der en slags afbødende forstaaelse; «han
havde stormende lidenskab, han havde mod til væl-
dig hensynsløshed», og en sitren af spænding: «Om
han var kommet!» Men neppe røres denne streng af
sund sanselighed i hende, før denne Diana, denne
Minerva giver sig hen til spidsfindige reflektioner
over mandsbegjæret og dets «lange, lange ophobning».
Og hun lader det i uredelig, instinktløs kydskhed
ophobe sig om hende, udsætter sig for et nyt overfald,
vinker ham af, smækker ham over fingrene, vinker
ham til, indgaar regulær forlovelse, med far og tante
og onkel til vidner, og endelig i prunkende egenmæg-
tighed, af dronninglig naade forbarmer hun sig over
dyret: «Du skal ikke vente, Jørgen».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/3/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free