Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg I 213
dybeste afgrunde . .. «Om natten falla tystnaden
och ensligheten &fver en, 6fvermodet skingras, hjer-
tat slår horbart och bråstet beklemmas. Då fall på
knå, ut igenom fonstret ned i tornhåcken, for att
soka låkare eller få fatt på en kamrat, som vill sofva
i samma rum som du...
Tråd in ensam nattetid i din kammare, och du skall
finna någon dår fore dig...
Hvart gån I då, I alle som liden af såmnløshet, som
vandren omkring på gatorna och vånten på sol-
uppgången? ...»
Accenten i linjer som disse vidner om virkelig-
heden af de pinsler, denne bog fortæller om. Den er
ikke bestemt til at være et kunstverk, og den er der-
for blevet mere: en række meddelelser fra et men-
neske, som sætter alle hensyn til sig selv og andre,
til sin fortid og fremtid tilside for det maal: at faa
meddelt sig. Og meddelelsen har en elementær
kraft, som de bedste af Strindbergs skrifter og som
maaske ingen andre skrifter end hans bedste. Den
paatrænger sig den sløveste med sine forfærdelser,
sin sorg, sin patos, sine raab fra dybsens nød. Og
der er en energi i dens oprigtighed, som hæver den
op blandt de faa bøger, der har været frugter af de
dybeste menneskelige lidelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
